Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   3: Android umiddelbart ikke skyld i udenlandstakst

3: Android umiddelbart ikke skyld i udenlandstakst

Sagen om en fejl i SMS-applikationen i Android 4.2.1, der betyder udenlandspris for SMS’er er en storm i et glas vand.

Vi har tidligere skrevet om beskyldningerne mod Android 4.2.1, som gateway-firmaet Wireless Factory mente gjorde, at danske mobilkunder kunne risikere at få afsendte SMS-beskeder, takseret efter udenlandspris.

 - Android fejl kan betyde udlandspris for SMS

Men der er tale om en storm i et glas vand. Der er tale om to konkrete tilfælde ved teleselskabet Oister, der ligger til grund for de beskyldninger, som Wireless Factory kommer med.

Man skal, som Android-bruger, derfor heller ikke gå i panik for det ser ikke ud til, at fejlen er i Android 4.2.1.

 - ”Vi har forsøgt, men kan ikke selv genskabe fejlen. Og pt. er der ingenting, som tyder på det er en Android-fejl,” udtaler Stine Green Paulsen, kommunikationschef hos teleselskabet 3 til Mobilsiden.dk.

Selskabets faktureringssystem har også fanget de forsøg, hvor fejlen har været forsøgt genskabt.

3 fortsætter med at undersøge sagen, og mener man selv, at være blevet overtakseret skal man selvfølgelig kontakte kundeservice.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Mig 25-01-2013 08:13:47

Det er ikke set tidligere, at Android advare brugerne om at sende sms'er til 4-cifrede numre.
Og det kan koste mange af de 4-cifrede services mange kunder, når man konstant bliver advaret som at bruge dem.

Måske er der tale om 2 forskellige fejl.
Det bør i hvert fald undersøges og ikke bare ignoreres.....

Wireless Factory er en mellem-mand for sms'erne, som lever af glade kunder, så GODT ARBEJDE at de råber "Vagt i gevær" og får de ellers store tunge mobilselskaber til at kigge deres systemer efter i sømmene.

0 0
spawn 24-01-2013 18:05:53

fejlen ligger formentlig hos Wireless Gateway selv, som så blot har forsøgt at tørre den af på Android.

0 0

Om brug af cookies