3 firedobler datahastigheden med teknologi til 5G-netværk

På Roskilde Festival tester 3 en teknologi kaldet Massive MIMO, som udgør en vigtig del af det kommende 5G-netværk. Det har firedoblet downloadhastigheden.

3 firedobler datahastigheden med teknologi til 5G-netværk

Ligesom TDC Group ligger teleselskabet 3 ikke på den lade side, når det kommer til at forberede sig til næste generations 5G-mobilnet.

Derfor er teleselskabet, som sædvanligt, til stede på dette års Roskilde Festival – dog ikke kun for at opstille mobile 4G-master til de mange festivalgæster, men også for at teste vigtige teknologier til det kommende 5G-netværk.

Læs også: Nu kan du tale over 4G og WiFi med 3

På fem af 3’s master ved Roskilde Festivals musikområde har Huawei, som fungerer som netværksleverandør for både 3 og TDC Group, opstillet nyt netværksudstyr. Det giver dermed et glimt af, hvad 5G-teknologien har at byde på, når den ventes at blive klar til lancering for danske mobilbrugere i 2020.

Helt konkret har Huawei tilføjet det såkaldte ’Massive MIMO’-udstyr, som udgør en central del af det kommende 5G-mobilnet. Dermed er det første gang, at teknologien testes kommercielt i Europa ved større begivenheder med mere end 10.000 personer.

Massive MIMO udsender separate signaler fra forskellige antenner ligesom i det kommende 5G.

Massive MIMO mangedobler netværkskapaciteten

MIMO står for multiple-input and multiple-output og er kort fortalt en teknologi, der mangedobler kapaciteten af en trådløs forbindelse ved at bruge flere antenner til både at afsende og modtage signalet. Teknologien er i og for sig ikke ny, da den også benyttes i flere WiFi-standarder, 3G og 4G.

Termen Massive MIMO bruges, når man taler om komplekse netværk, hvor mange antenner fungerer i samspil for at forøge forbindelsen. Typisk taler man om mindst 8×8 MIMO – altså 8 antenner til at afsende og 8 antenner til at modtage signalet, men der er ingen klar definition på, hvornår man skelner Massive MIMO fra blot MIMO.

Dermed udsender master med Massive MIMO et signal til brugerne fra hver sin antenne, og dermed forstyrrer signalerne altså ikke hinanden. 

Læs også: TDC Groups 5G-netværk sætter europarekord: 70 Gbit/s opnået

Den store fordel er altså, at det mangedobler kapaciteten og dermed netværkshastigheden uden at man skal forøge netværkets spektrum eller frekvens tilsvarende. Faktisk fungerer Massive MIMO-teknologien inden for samme spektrum på 2600 MHz, hvilket 3’s nuværende 4G-teknologi kører på.

Fire gange hurtigere downloadhastigheder

Derfor har teleselskabet været i stand til at teste 5G-udstyret på de mobile 4G-master på Roskilde Festival. Det er dog langt fra alle festivalgæster, der har lagt mærke til nogen forbedringer på deres 4G-forbindelse. Massive MIMO-teknologien skal nemlig også understøttes på smartphonen i form af det nødvendige antal antenner, og det er der kun en håndfuld smartphones, der gør. Ifølge 3 tæller listen:

  • Huawei P9
  • Huawei P10
  • Huawei Mate 9 Pro
  • iPhone 7
  • iPhone 7 Plus
  • Sony Xperia XZ

Læs også: Test fastslår, hvem der har Danmarks hurtigste netværk

Festivalgæster med ovenstående smartphones har oplevet en gennemsnitlig downloadhastighed, der er cirka fire gange højere end de gæster, der brugte de samme mobile master uden teknologien under sidste års Roskilde Festival. Helt konkret har Massive MIMO øget hastigheden fra 7,7 Mbit/s til 30 Mbit/s i snit. Der er altså ikke just tale om superhastigheder, men det har næppe været hensigten at skulle slå rekorder på et så befærdet sted og på et så tidligt tidspunkt i opførelsen af 5G. Det er som bekendt ikke 5G-teknologi endnu, men blot forberedelserne til den.

Mere om fortællingen

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden kunne ikke lade være. 29/6/2017 vinklede vi sagen videre med en artikel der tunede ind på Video af iPhone 8-dummy viser det nye design fremKlik her og læs den fulde artikel.. Seneste nyt om tematikken finder du her.