3: Ingen 4G til iPhone 5 før efter jul

Det bliver en bitter sød jul til mange iPhone 5 kunder hos 3. Der bliver nemlig ingen mulighed 4G LTE før efter jul.

3: Ingen 4G til iPhone 5 før efter jul

Da iPhone 5 blev lanceret i Danmark forventede teleselskabet 3, at deres kunder ville kunne benytte 4G LTE på iPhone 5 i løbet af november måned.

Men nu ser det ud til, at disse planer er skrinlagt. Teleselskabet 3 meddeler nu, at Apple først forventes at være klar med 4G LTE på 3s netværk i starten af 2013. 3s iPhone 5 kunder risikerer således at gå julen og nytåret i møde helt uden 4G LTE.

 – “Vi har fået en melding fra Apple om, at der ikke kommer en opdatering, der gør kunderne med iPhone 5 i stand til at bruge 4G/LTE i november måned. 3 er fortsat klar, så vi venter nu på en ny melding fra Apple – og vores bedste gæt lige nu er omkring januar. 3’s kunder er altså i samme båd som andre selskabers kunder, der venter på 4G/LTE på iPhone 5,” udtaler Hanne Damgaard kommunikationskonsulent hos 3.

3s kunder behøves dog ikke gå helt i panik over den manglende 4G LTE. Apples iPhone 5 understøtter nemlig 3G-teknologien DC-HSDPA. Med DC-HSDPA vil man på 3s netværk kunne downloade med op til 32 Mbit/s i det meste af landet.

Mobilsiden.dk har også kontaktet Telia, som dog stadigvæk forventer 4G LTE i november til selskabets iPhone 5 kunder.

Fortsættelse:

Siden vi publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 26/10/2012 var der nyt om emnet i en artikel med temaet Apple: 26,9 millioner iPhones solgt i tredje kvartal – Læs fortsættelsen her. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..