Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   3 introducerer byt-til-nyt

3 introducerer byt-til-nyt

Få værdien af din gamle mobil fratrukket prisen på en ny telefon, hvis du køber mobil hos teleselskabet 3.

Mangler du lige de sidste penge for at købe en ny model? Din gamle mobil kan være penge værd, og lige nu introducere teleselskabet 3 konceptet byt-til-nyt.

Konceptet går ud på, at 3 tilbyder at købe din gamle mobil, når du køber en ny. Dermed kan din gamle mobil være med til at finansiere købet af en ny mobil.

En undersøgelse fra Wilke viser, at halvdelen af danskerne gemmer deres gamle mobil væk derhjemme, når de anskaffer en ny.

Tallene viser, at mange gemmer deres mobil, men vi ved, at det er de færreste, der tager den i brug igen - Netop derfor er der rigtig mange mobiler, der ligger og samler støv, selvom de stadig har en vis værdi. De færreste er således klar over, at de faktisk har guld i skuffen og det synes vi er rigtig ærgerligt,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3 Danmark.

Læs ogsåApple vil bytte gamle iPhones til nye - nok kun i USA

3 vurderer telefonernes stand, og jo mere velholdt en telefon er, jo større beløb betaler selskabet.

En iPhone 6 med 16GB giver 1.125 til 2.250 kroner, mens en Samsung Galaxy S5 giver 208 til 834 kroner.

3 tager imod over 500 modeller. Du kan læse mere om konceptet på 3’s hjemmeside.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies