Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   3 introducerer et iPhone-abonnement

3 introducerer et iPhone-abonnement

Teleselskabet 3 vil gå direkte i flæsket på Telia med et skræddersyet iPhone-abonnement.

Den 11. januar 2009 markerer halvårsdagen for Telias introduktion af iPhone 3G i Danmark, men det er også dagen, hvor de første bindingsperioder i Telias iPhone-abonnementer begynder at udløbe.

Derfor arbejder 3 i kulissen på, at gøre sig lækre overfor de kunder, som måtte ønske at forlade Telia.

Selvom Telias iPhone-kunder har adgang til 3G i de store byer, er der ingen tvivl om, at 3's datanet er langt mere interessant.

Spørgsmålet er, om selskabet også formår, at smide en løsning ind, som for alvor kan flytte kunder.

3: 1.000 Facebook medlemmer så kører vi

På Facebook-gruppen "Skal 3 skræddersy et iPhone-abonnement?" lover 3, at får gruppen 1.000 medlemmer, er de parate med en iPhone-løsning.

Gruppen er oprettet af Parastou Booyash, som er ansat i 3's kommunikationsafdeling og medlemstallet har netop rundet 1.800.

Brugerne roser generelt 3's datadækning, men derudover er kravet fri data, til en pris der slår Telias.

Hvorfor kun iPhone?

Et godt datanet og attraktive priser appellerer ikke kun til iPhone-ejere. Også mobilkunder med HTC Diamond, HTC HD eller Samsung Omnia må anses, som interesserede i sådanne abonnementer. Men i 3's kommunikation nævnes kun iPhonen.

3 ønsker ikke at oplyse detaljer om abonnementsplanerne eller fortælle om det bliver en lukket fest for iPhone-folket, men Mobilsiden.dk følger naturligvis sagen.

Ekstern link:
Facebook gruppe...

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Nicko 30-12-2008 20:06:08

sonofon kom da med 2 tillægs abonn her i dec. giv 99,- ekstra om mdr 500mb data per mdr, 199,- ekstra om mdr 10gb... eller suf'n sms abonn 149,- 5000sms/500mms / 500mb data

0 0

Om brug af cookies