Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   3-kunder er vrede over iPhone-udspil

3-kunder er vrede over iPhone-udspil

En række kunder er stærkt utilfredse med 3's iPhone-udspil. Teleselskabet fastholder prisen er rigtig.

Som vi på Mobilsiden.dk beskrev lige før årsskiftet, har Teleselskabet 3 arbejdet på et skræddersyet iPhone-abonnement.

Via Facebook-gruppen "Skal 3 skræddersy et iPhone-abonnement?" blev brugerne lovet et særligt abonnement, hvis gruppen fik over 1.000 medlemmer.

Nu hvor abonnementet Mi3G er en realitet skyller en bølge af vrede og skuffelse ind over Facebook-gruppen.

 - "Let's face it - vi er blevet brugt af 3 til et reklamestunt, hverken mere eller mindre. Deres nye abonnement er jo IKKE specielt rettet mod iPhone brugere (hallo, iPhone understøtter ikke MMS) men er bare en lidt dårlig kopi af Telia iON med bedre 3G dækningrad", skriver brugeren Peter.

Andre brugere beskriver udspillet således:
"Megauambitiøst udspil", "var det virkeligt hvad 3 havde at byde på?", "Jeg kan ikke anbefale nogle at flytte til 3 lige nu.", "vent, er der 6 måneder binding på et simpelt abonnement hos 3? det er da sindsygt", "Det var da ærgeligt talt et dårligt abo."

Mange af Facebook-gruppens medlemmer hæfter sig ved, at 3 har introduceret en seks-måneders bindingsperiode på Mi3G-abonnementet.

3: Det er et godt tilbud

Til de skuffede brugere svarer 3, at de mener at tilbudet er godt. Selvom der lyder kritik, har selskabet ikke planer om prisnedsættelser.

 - "Vi synes Mi3G er et konkurrencedygtigt udspil som henvender sig til kunder med et højt dataforbug. Generelt vil danskerne jo gerne have alt billigst muligt, men netop fordi tilbudet er så godt som det er, har den ikke været nødvendigt at sætte prisen længere ned", siger Stine Green Pausen, kommunikationschef i 3.

Hun mener kunderne skal lægge vægt på, at de i forhold til Telia iOn får et bedre 3G-netværk.

Omkring kritikken af seks-måneders bindingen, skyder brugerne forbi målet. 3 oplyser, at alle abonnementer har denne bindingsperiode - uanset om der samtidigt købes en ny mobiltelefon.

Aktuelt er det ikke muligt, at købe Mi3G sammen med en mobiltelefon.

Telia iOn koster de første seks måneder 599 kroner om måneden, hvorefter prisen er 399 kroner. Den væsentligste forskel på 3 og Telias tilbud er, at Telia iOn inkluderer gratis opkald til alle Telia- og fastnetkunder.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies