Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   3 lukker netværket i nat

3 lukker netværket i nat

Teleselskabets jyske og fynske kunder vil have begrænset adgang til teleselskabets 3G netværk natten mellem 21. og 22. november.

Mobilselskabet 3 foretager i nat en større netværksopgradering, som betyder at selskabets kunder fra cirka klokken 23.00 indtil 05.00 torsdag morgen vil have begrænset adgang til 3s netværk.

På selskabets Facebook side ligger der følgende meddelse fra selskabet:

Planlagt opgradering for Jylland og Fyn.

Onsdag d. 21. november mellem kl. 23 og kl. 05 torsdag morgen, foretages en større opgradering i vores bagvedliggende transmissionsnet.

Dette medfører, at vi kl. 23 vil begynde, at slukke mobilmasterne i Jylland og på Fyn en ad gangen, hvorefter opgraderingen vil blive gennemført. Herefter startes mobilmasterne op igen, og vi forventer, at trafikken igen er stabil omkring kl. 5 torsdag d. 22. november.

I tidsrummet vil det fortsat være muligt for vores kunder, at foretage opkald til beredskabsnumre som f.eks. 112 og 114.

TILFØJET KL. 18:20:
Torsdag den 22. november mellem 23:00 og kl. 05:00 fredag morgen vil 3 ligeledes opgradere mobilmaster på Sjælland & Bornholm.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

FrkLarsen 22-11-2012 18:49:12

Det er en ubehøvlet vane at give meddelelser på Facebook. Jeg har ikke facebook, og selv om det efterhånden er blevet en slags offentlig sandhed at alle er på facebook, så er det ikke sandt. Det høje antal facebookprofiler skjuler også en meget stort antal der ikke er aktive. Jeg sad i nat og kæmpede med E og 0.6 i hastighed. Det var OK, fordi min tålmodighed med 3 er stor, da signalet er stabilt og godt 99% af tiden. Jeg tænkte også der nok blev arbejdet på masterne. Det var først idag da jeg læste her på siden, at jeg ser grunden til mit natlige E. 3 kunne have sendt en sms.

0 0
Naggie21 23-11-2012 01:56:47

Gå ind på 3.dk. I bunden af siden, er der et link der hedder Driftsinformation. Derinde ligger de altid den slags op. Og det har stået der lang tid inden det kom på facebook. Det er vel forhåbentlig i orden at informere på facebook som en ekstra service..

0 0
FrkLarsen 23-11-2012 02:37:04

Jeg troede ellers jeg kendte 3's hjemmeside forfra og bagfra, men det vidste jeg ikke. Tak skal du have. 3 kan flytte ind på facebook for min skyld, bare jeg som kunde, der ikke er på facebook, får samme information. Og det gjorde jeg så også i det her tilfælde :-)

0 0
Naggie21 21-11-2012 21:42:26

Det bliver fandeme en lang nattevagt så.. Sidder sgu da altid og surfer på min tablet hele natten, mens der kører en tv serie på tv'et. Hvem siger det er hårdt at arbejde :P

0 0

Om brug af cookies