Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   3 Mobil med røde tal

3 Mobil med røde tal

I de sidste 6 år har 3 Mobil haft et tab på 2,7 milliarder, hvilket kræver en ændret salgsstrategi.

3 har et stigende antal kunder, men dette er desværre ikke nok til at forhindre et kæmpe tab, som siden 2001 er nået helt op på 2,7 milliarder danske kroner.

Dette har fået 3 Mobil til at tænke i nye baner, hvorfor de nu vælger at fokusere mere på erhvervsforretningen. Herigennem vil de tilbyde sælgere 750 kroner, når disse formår at sælge et datakort, der giver til adgang til trådsløst internet til 2000 kroner. Derudover får sælgerne som en ekstra bonus gratis trådløst internet i 12 måneder.

Ifølge Stine Green Paulson, som er pressechef i 3, kan forhandlere via internettet tilmelde sig denne aftale, så det skulle være ganske simpelt.

Hidtil har det ellers været en mærkesag, at man kun anvendte egne 3 butikker. Teleeksperten John Strand udtaler dog, at en sådan strategi på sigt, heller ikke vil kunne redde 3. Derimod er løsningen af sælge, så man kan mindske tabet.

Dog er John Strand af den mening, at man eventuelt kunne gå sammen med landets el-selskaber i et samarbejde om at etablere en bredbåndsforretning. Derigennem kan 3 nemlig tilbyde deres kunder bredbånd, og samtidig kan el-selskaberne slå sig sammen med en mobiltelefonudbyder.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies