3 og Libratone indgår eksklusivt samarbejde

Teleselskabet 3 og den danske højtalerproducent Libratone tørner sammen om eksklusivt tilbud.

3 og Libratone indgår eksklusivt samarbejde

Danske Libratone har siden 2009 været et af danmarks førende brands indenfor bærbare højtalere – med flere udmærkelser for deres lyd og design igennem tiderne.

Selskabets produkter er ideelle rejsefæller til mobilen, hvorfor teleselskabet 3 nu indgår et eksklusivt samarbejde om at føre og markedsføre Libratones produkter.

”Målgruppemæssigt er Libratone og 3 et rigtig godt match. Vi taler begge til den moderne selvstændige bruger, som tit er på farten, og som prioritere god kvalitet, når det handler om musik og streaming. I forvejen fører vi de to danske brands Clint og B&O i vores butikker, som har det til fælles, at det er dansk design, som rammer en bred målgruppe både stilmæssigt og prismæssigt – og med Libratone bliver vores sortiment på mange måder komplet, ” siger Casper Olsen, Head of Proposition Management Consumer Markedet hos 3 i en pressemeddelelse.

Derfor vil du i fremtiden kunne se og prøve hele Libratones sortiment i samtlige af 3’s 30 eksisterende forretninger. Der vil du blandt kunne afprøve selskabets multirumsløsning med 360 graders ’FullRoom’-lyd samt selskabets øvrige bærbare højtaler og headsetprodukter.

Teleselskabets nye aftale, er endnu en alliance for 3, som i de seneste to måneder har allieret sig med andre tech-virksomheder som OnePlus og Razer.

Se også:  3 Group indgår samarbejde med gaming-giganten Razer