3 præsenterer eget musikselskab

3 har lanceret eget musikselskab, hvor Funkstar de Luxe er klar med eksklusivt nyt track.

3 præsenterer eget musikselskab

Teleselskabet 3 bliver nu også et pladeselskab med navnet “3Some Music”. Her vil 3 helt eksklusivt stå for lanceringen af nye musiknumre og kunstnere.

 – “Vi ønsker også at støtte nye talentfulde artister”, siger Søren Østergaard, ansvarlig for content og communications hos 3  Danmark.

3Some Music vil udelukkende være et digitalt musikselskab.

Første track er fra Funkstar de Luxe i samarbejde med Kristine Blond. Sangen hedder “So Invincible” og hører til i club/dance genren, med en ørehængende hookline.

Udgivelserne og musiktjensten skal markedsføres via 3’s markedføring i tv, radio og via nettet. Alle kunder hos alle teleselskaber kan købe sange fra 3 og der arbejdes på, at gøre materialet tilgængeligt via tjenester – som PLAY fra TDC.

 – “Jeg er ikke med her for at fremme min egen karriere – men for musikkens skyld. Jeg er også selv interesseret i, at følge den digitale udvikling”, siger Kristine Blond til Mobilsiden.dk. Hun understreger, at den aktuelle sang, ligger langt fra den musiklinie hun ellers arbejder i.

Priserne på sangene vil blive otte kroner pr. stk. Der skal forventes omkring fem udgivelser om året.