Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   3 udvider 3LikeHome med 4 nye lande i Asien

3 udvider 3LikeHome med 4 nye lande i Asien

Nu kan du nyde godt af mobildata, tale og SMS/MMS i 4 nye asiatiske lande til samme priser som herhjemme i Danmark med 3LikeHome. Blandt landene er Kina.

Hvis du er kunde hos teleselskabet 3 og har et abonnement med 3LikeHome-roaming i udlandet, kan du nu glæde dig over ikke at skulle bekymre dig om skyhøje regninger, hvis du tager mobilen med i fire nye asiatiske lande.

3 udvider nemlig ordningen med landene Kina, Macao, Sri Lanka og Indonesien (inklusiv Bali), så du oplever fuldstændig samme priser på mobildata, tale, SMS og MMS, som når du bruger mobilen hjemme i Danmark. Dog er der som altid en begrænsning på, hvor meget mobildata du kan roame. Uanset om du har 20, 40 eller endda 60 GB mobildata i dit abonnement, vil du altid kunne benytte maks. 10 GB mobildata ved roaming i udlandet.

Læs også: 3LikeHome dækker nu i store dele af Asien

”Med 3LikeHome vil vi gerne gøre det simpelt og billigere at booke drømmerejsen, og da Asien er et af danskernes foretrukne rejsemål var det oplagte destinationer at inkludere i vores 3LikeHome abonnement. Vi vil gerne være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere og give dem rig mulighed for at dele deres skønne ferieoplevelser med dem derhjemme,” siger David Elsass, direktør for privatmarked hos 3.

3 forventer, at særligt Bali og Sri Lanka bliver et trækplaster, da det er to populære rejsedestinationer her i vinterperioden. Samlet set er 3 oppe på hele 47 lande rundt omkring i verden, hvor du kan benytte dit 3-abonnement til samme priser som i Danmark. Listen lyder som følger:

Australien Italien  San Marino
Belgien Kina (ny) Schweiz
Bulgarien Kroatien Singapore
Canada Letland Skotland
Cypern Liechtenstein Slovakiet
De Amerikanske Jomfruøer Litauen Slovenien
England Luxembourg Spanien
Estland Macao (ny) Sri Lanka (ny)
Finland Malta Sverige
Frankrig New Zealand Tjekkiet
Grækenland Nordirland Tyskland
Holland Norge Ungarn
Hongkong Polen USA
Indonesien (ny) Portugal Wales
Irland Puerto Rico Østrig
Island Rumænien  

Denne liste vil dog snart blive stærkt reduceret, da roamingafgifterne forsvinder i hele EU den 15. juni i år. Herefter vil du kunne bruge dit mobilabonnement, uanset teleselskab, fuldstændig som i Danmark, uden at der venter en ekstraregning ved udgangen af måneden. Det er derfor ikke underligt, at 3 det seneste års tid har satset på at udvide 3LikeHome med især asiatiske lande og hele USA.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies