3 udvider gratis roaming til flere lande

Teleselskabet 3 udvider området for hvilke lande du kan bruge gratis data, tale og sms med 4 nye europæiske lande.

3 udvider gratis roaming til flere lande

Hvis du er kunde hos teleselskabet 3 og jævnligt er ude at rejse Europa rundt, er der gode nyheder til dig.

I en pressemeddelelse fortæller 3, at fire nye lande nu er en del af 3LikeHome-løsningen med gratis roaming.

3LikeHome er en tilføjelse til de fleste abonnementer hos 3, der lader dig benytte andre landes mobilnetværk i store dele af Europa uden at give mobilregningen en eneste bekymring.

Som navnet antyder, kan du ganske gratis benytte data, tale og sms-beskeder som var det herhjemme i Danmark i det omfang dit abonnement tillader. En maksimal grænse i udlandet, med undtagelse af Sverige, er sat på 10 GB.

Læs også: EU’s roamingafgifter forsvinder ikke før 2018

For præcis et år siden lancerede 3 denne 3LikeHome-ordning, hvor det kun gjaldt for Sverige, Storbritannien, Irland, Italien, Østrig og Hong Kong. Antallet af lande er sidenhen steget markant, og i dag kan 3 præsentere Belgien, Finland, Holland og Luxembourg som en del af den gratis roamingaftale.

3LikeHome omfatter dermed 19 udlande bestående af Belgien, England, Finland, Frankrig, Holland, Hongkong, Irland, Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Nordirland, Norge, San Marino, Schweiz, Skotland, Sverige, Tyskland, Wales og Østrig.

Læs også: Borgmester roamede for en kvart million

Om introduktionen af de fire nye lande fortæller administrerende direktør i 3, Morten Christiansen:

”Vores kunder er danmarksmestre i dataforbrug og tæt knyttede til deres smartphones. Det bør ikke være anderledes, selvom de er på ferie eller forretningsrejse. Vi sætter en ære i at levere en verden af muligheder via mobilen til vores kunder – også uden for Danmarks grænser, og vi glæder os over igen at kunne udvide kortet over roamingfri lande”.

3 forstærker med disse lande sin position som det absolut førende danske teleselskab inden for gratis roaming uden for de danske landegrænser. Det er et marked, som 3 formentlig kan fortsætte med at udmærke sig på, da EU for nyligt valgte at udskyde den planlagte afskaffelse af den dyre roamingafgift til 2018.

”Mange nye kunder har valgt os på grund af 3LikeHome. Samtidig er både tilfredsheden og loyaliteten blandt vores eksisterende kunder øget. Og det viser med alt tydelighed, at vi imødekommer et væsentligt behov hos forbrugerne,” fortæller han til sidst.

Du kan læse mere om 3LikeHome-ordningen på 3’s hjemmeside her.

Emnet følges op

Artiklen krævede en opfølgning. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 5/3/2015 gik redaktionen videre og publicerede en artikel omkring emnet EU’s roamingafgifter forsvinder ikke før 2018 – Klik her. Se også de seneste nyheder om emnet her.