Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   3 varsler voldsomme prisstigninger: over 30 procent dyrere

3 varsler voldsomme prisstigninger: over 30 procent dyrere

Har du et af 3’s mindste abonnementer, skal du til lommerne - nye vilkår gør det nu dyrere og dårligere.

Igennem de seneste dage er vreden til at tage og føle på teleselskabet 3’s facebook-side hvor selskabets kunder harmer over ændrede vilkår i et 3’s mindste abonnementer.

De kunder der har et 3Likehome-basisabonnement, kan nemlig se frem til en mindre datapakke mod en prisstigning på 31 procent. Ændringerne vil træde i kraft fra den 15. oktober.

Ændringerne betyder konkret, at billigste 3LikeHome-abonnement vil springe fra 99 kr. månedligt til 130 kr. månedligt. Også for dem der i forvejen har tegnet abonnementet til en gunstigere pris.

3's direktør for privatmarkedet, David Elsass, forklarer prisstigningerne som en del af en oprydning i selskabets produktportefølje og pointerer samtidig at det afgående produkt ikke blev tilbudt i over et år. 

"Årsagen til denne oprydning er et tilbagevendende fokus på, at pris og indhold skal hænge sammen. De abonnementer, som vi lukker nu, har ikke været udbudt siden starten af 2015. Der er sket meget på mobilmarkedet siden da - både hvad angår kundernes forbrugsmønstre og ikke mindst indholdet i 3LikeHome, som er en populær tjeneste, der bruges rigtigt meget af vores kunder, og nu gælder i 40 lande. Set i forhold til udbuddet på markedet i dag har vi fortsat en række meget skarpe tilbud til vores kunder." siger David Elsass.


Se også:  Prisstigningerne fortsætter: TDC varsler dyrere abonnementer

Ændrede vilkår hos 3 - dyrere, og dårligere hvis du har behov for meget data.<br /><br />
Ændrede vilkår hos 3 - dyrere, og dårligere hvis du har behov for meget data.

Dyrere – og dårligere

Med prishoppet følger også ringere vilkår for dem der prioriterer data over tale. Den månedlige datapakke er nu kun på 3GB, mod 4GB tidligere.

Er du storforbruger af taletid, er det nye abonnement mere gunstigt, idet du nu får fri tale mod tidligere 4 timer inkluderet taletid.

Det nye abonnement virker nu også i samspil med 3Deling, hvor du kan slutte datamængden fra andre 3-abonnementer til pakken.

Begge abonnementer inkluderer fortsat 3LikeHome som giver brugerne en gratis portion dataroaming i EU og en række andre lande.

Læs også:  Nu kan du ringe gratis til 3s kundeservice fra hele verden

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies