3: Vi har ikke travlt med LTE

Mens Telia allerede i 2010 startede udrulningen af LTE/4G-netværket, har 3 ikke travlt. Forbrugerne får den bedste oplevelse, hvis vi venter, mener 3s direktør.

3: Vi har ikke travlt med LTE

Teleselskabet 3 vil ikke give nogen dato på, hvornår de åbner op for LTE/4G-nettet.

Til Mobilsiden.dk fortæller 3s administrerende direktør Morten Christiansen, at 3 ikke har travlt med at lancere LTE/4G, og at det ikke er i nogens interesse at lancere, med kun et par enkelte sites hist og her.

-”Jeg vil se teknologien fungere fuldstændig optimal, inden vi lancerer. Vi har i dag et netværk, der giver en god, stabil og hurtig oplevelse. Jeg ønsker, at når vi lancerer, så er det gennemprøvet og gennemstestet og fungerer, præcis som det skal,” forklarer Morten Christiansen blandt andet i indsalget ovenfor.

Der kan desuden gå noget tid, inden de nye mobiler og dongles taler ordentligt sammen med den nye teknologi.

3 lover dog, at Århus og København vil have 4G-dækning i løbet af 2011.

Læs også:
Forbrugerombudsmanden: OK at kalde LTE for 4G
3: Telia har et kæmpe troværdighedsproblem
Sådan ser en 4G-mast ud