Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   3 vil binde kunderne i et år

3 vil binde kunderne i et år

Binding af kunderne i 12 måneder. Det er hvad teleselskabet 3 ønsker. Videnskabsministeren skal nu tage stilling til sagen, hvilket ikke er første gang. Sagen har bølget frem og tilbage siden 2004.

”Længere bindingsperioder er til gavn for konkurrencen og forbrugerne”, er meldingen fra 3’s adm. direktør Morten Christiansen, ifølge Epn.dk. Han ønsker, at kunder skal kunne låses til teleselskabet i et helt år frem for seks måneder, som tilfældet er nu. Morten Christiansen mener desuden, at den teknologiske udvikling hæmmes af reglerne for kort binding af mobilkunder.

Efter henvendelsen fra 3, er det nu videnskabsminister Helge Sander (V), der skal tage stilling til sagen.

Fra flere sider er der opbakning til ønsket om længere bindingsperiode. Fra konkurrencestyrelsen har kontorchef Niels Rytter tidligere sagt, at man ikke direkte går ind for en bestemt bindingsperiode, men at det skal være op til forbrugeren at vælge. Og i et speciale skrevet af cand. polit. Michala Ehlers Rasmussen, konkluderes det, at der intet er til hinder for, at bindingsperioderne i Danmark er længere. Hun fortæller at ”En bindingsperiode kan være med til at øge konkurrencen, fordi selskaberne konkurrerer hårdere, når de har udsigt til at vinde en kunde på fast basis.”

I Sverige og Finland må teleselskaberne binde kunder i op til to år.

3 har forsøgt før...

Det er langt fra første gang, 3 er på banen for at få længere bindingsperioder. Her på Mobilsiden.dk er det noget, vi har skrevet om med jævne mellemrum siden 2004. Vi har her samlet links til de seneste artikler om emnet:

Måske gavnligt at binde telekunder i et år (12. jan. 2007)
Afslag: Bindingsperioden bliver ikke længere (10. feb. 2006)
Mobilstriden mellem 3 og Videnskabsministeren fortsætter (20. jan 2005)
Højst seks måneders binding af mobilkunder (13. jan 2005)
Bindingsperiode-sag: 3 risikerer milliontab (14. okt 2004)
3G-kunder kan bindes i 12 måneder (13. sep. 2004)

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies