Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   3 vil ikke opkræve overpris for iPhone 3G S

3 vil ikke opkræve overpris for iPhone 3G S

Kunderne vil ikke hæfte for den fejlagtige pris på iPhone 3G S, der fremgik på 3's webshop i nat, lyder det fra teleselskabet.

De 3-kunder, der i nat købte en iPhone 3G S på selskabets webshop, behøver ikke at frygte, at de skal betale overpris for deres nye telefon.

Den samlede minimumspris over seks måneder var ellers markant højere på webshoppen, end de priser 3 tidligere havde meldt ud. Det betød eksempelvis, at prisen for en 32GB iPhone 3G S var listet omkring 1.200 kr. dyrere.

3's kommunikationschef, Stine Green Paulsen, garanterer dog, at kunderne ikke vil blive opkrævet for fejlen.

- "Det var en fejl i opsætningen i systemet, så det så meget dyrere ud, end det egentlig var. Den rigtige pris er den, vi hele tiden har kommunikeret ud. De mennesker, der har købt telefonen til den dyre pris, vil få en ny ordrebekræftelse i løbet af dagen, hvor vi bekræfter den oprindelige pris," siger Stine Green Paulsen til Mobilsiden.dk.

Kunne det tænkes, at den oprindelige plan har været, at abonnementet skulle være dyrere, men at det blev ændret, da Telenors priser kom ud?

- "Nej, det ville vi slet ikke kunne nå. Sådan noget skal implementeres i it-systemer, osv. - og det tager lang tid," siger Stine Green Paulsen og fortsætter:

- "De første seks måneder koster abonnementet 599 kr., og derefter falder det til 399 kr. De 200 kr. er en slags telefontillæg, som fjernes efter et halvt år. I stedet for at systemet har lagt tillægget på, så har det registreret abonnementet to gange pr. måned".


LÆS OGSÅ: "iPhone 3G S skabte priskaos og defekte webshops"

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Jimmy 03-08-2009 04:32:54

ja og allerede dagen efter anullerede de eksisterende kunders køb af iphone. Jeg kan kun fraråde 3 og deres metoder.

0 0
Jimmy 03-08-2009 16:46:59

3 annullere annullering, var det mon noget jeg skrev ?
blev i dag ringet op at der alligevel er en Iphone på vej.

0 0
Hoju 31-07-2009 21:02:17

glemte Stine ikke lige at nævne de 35 øre i opkaldsafgift? Det er da en vigtig faktor i 3's abbonnement...
Lidt synd, at de ikke har inkluderet opkaldsafgiften i abb. som de plejer. Det måtte de da gerne ændre for min skyld.....

0 0
ztyle 03-08-2009 02:12:26

Opkalds afgiften var det der fik mig til at trække mig, og de er mega dyre på boost abonnement:

32GB 2.899,- med boost 399
(Mindste udgift 5.492,00 kr.)

16GB 2.299,- med boost 399
(Mindste udgift 4.892,00 kr.)

Begge priser er inkluderet 100,- onlinerabat

0 0
Jeppe 31-07-2009 16:11:52

Og der gik over to timer før de fik det rettet..

0 0

Om brug af cookies