32,8 mio. SMS’er pr. dag i 2007

Brugen af SMS er stadig voldsom i Danmark. Telia er landets største udbyder af SMS

32,8 mio. SMS’er pr. dag i 2007

Mobilkunderne sendte i 2007 over 32 millioner SMS beskeder pr. døgn – eller næsten 12 mia. på årsbasis, viser tal fra IT- og Telestyrelsens telestatissik.

Selv om det er mange, vokser området ikke så eksplosivt som tidligere. Mellem første og andet halvår 2007 har der kun været en fremgang på 4,6 procent mod 10,7 procent mellem andet halvår 2006 og første halvår 2007.

Landet største udbyder af SMS er fortsat Telia, som med en markedsandel på 34,2 procent, fortsat holder stand på plads nummer ét. De seneste tal viser også, at TDCs SMS-andel går frem fra 16,9 til 18.0 procent, mens Telias falder 1,8 procent.

MMS-beskederne er stadig ikke noget danskerne i forhold til SMS bruger tid på. I andet halvår 2007 blev der sendt 24,5 millioner MMS’er – hvilket svarer til det antal SMS’er, som der sendes på kun fire dage. Det skal dog siges, at MMS har haft en fremgang på 41,3 procent, hvis de to halvår i 2007 sammenlignes.

Læs også:

 – Status på telemarkedet 2. halvår 2007
 – Datatrafik via mobilnettet et hit
 – TDC stadig størst i Danmark