Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   3G fra Telmore - nu til alle

3G fra Telmore - nu til alle

Den tolvte december 2005 gik Telmore i luften med 3G til 1.000 kunder. Nu, et par måneder senere, kan alle være med.

I december 2005 fik 1.000 Telmore-kunder adgang til 3G. Nu, et par måneder senere, er der åbent for alle.
I december 2005 fik 1.000 Telmore-kunder adgang til 3G. Nu, et par måneder senere, er der åbent for alle.

I december 2005 besluttede Telmore, at kun 1.000 af selskabets kunder skulle være med på 3G bølgen fra begyndelsen af. For at blive en af de udvalgte skulle man være først til mølle – og købe en 3G telefon hos Telmore.

Telmores begrundelse for at åbne i det små var, at selskabet ville være sikker på at kunne holde den høje kvalitet og det gode serviceniveau, inden teknologien blev tilgængelig for alle.

Nu, to måneder efter, har Telmore åbnet 3G nettet for alle. Oprettelsen er gratis – man betaler kun for sit forbrug, og så slipper man i denne omgang for at skulle købe en telefon hos Telmore, for at få lov til at være med.

Videoopkald hos Telmore koster 1,5 krone per minut, mens det koster en flad 10’er for hver MB data man up - eller downloader.

Udover at være i besiddelse af en 3G telefon skal man bo i Odense, København, Aalborg eller Århus for at få glæde af 3G, da der på nuværende tidspunkt kun er dækning i disse byer.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies