Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   3GSM: Nyt kvalitets-headset fra Sony Ericsson

3GSM: Nyt kvalitets-headset fra Sony Ericsson

God lyd og ingen kabler er kodeordene i en beskrivelse af det nye bluetooth-headset fra Sony Ericsson kaldet HBH-DS970. Design-headsettet rammer butikkerne i andet kvartal af 2006.

HBH-DS970 er Sony Ericssons nyeste bud på et bluetooth-headset uden kabler.
HBH-DS970 er Sony Ericssons nyeste bud på et bluetooth-headset uden kabler.

HBH-DS970 er navnet på det nye headset fra Sony Ericsson, som henvender sig til de mennesker, som vil have god lyd uden bøvl med kabler.

Det spændende headset er det seneste tilbud i Sony Ericssons række af musiktilbehør, som blandt andet tæller det kraftfulde lydanlæg MDS-70 og de transportable højttalere MPS-60.

Ved hjælp af bluetooth kan headsettet trådløst tilsluttes mobiltelefoner og streame digital musik. Efter sigende skulle det give en rigtig lækker lyd.

Designmæssigt er HBH-DS970 udformet som et sæt hovedtelefoner i en let konstruktion. Der er lagt vægt på øresnegle, som både er behagelige og som forstærker oplevelsen.

Med HBH-DS970 i ørerne behøver man ikke bekymre sig om at miste samtaler, fordi man skal fumle i lommen efter mobilen, når den ringer. Den integrerede line gør det muligt at have headsettet hængende omkring halsen, så man kan håndtere sine samtaler, vælge musik og skrue op og ned uden at finde mobilen frem.

En Multipoint-funktion gør det muligt at bruge headsettet til at lytte til musik fra computeren, PDA’en og andre enheder med integreret bluetooth.

HBH-DS970 kommer i butikkerne i andet kvartal af 2006.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies