Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   3GSM: Sandisk - verdens mindste flashkort på 4GB

3GSM: Sandisk - verdens mindste flashkort på 4GB

I dag bruges mobiltelefonen i højere grad som musikafspiller, kamera og videooptager, hvorfor der er et behov for et kort med en høj kapacitet.

Sandisk Corporation præsenterede på 3GSM i Barcelona et fire gigabyte microSD High Capacity kort. For de musikglade mobilbrugere kan det oplyses, at der på dette kort er plads til mere end 1000 digitale sange. På kortet er der endvidere plads til 2000 billeder i høj opløsning, eller man kan videooptage med mobilen i op til otte timer.

Ifølge Jeff Kost, som er underdirektør og administrerende direktør for Mobile Consumer Solutions divisionen hos SanDisk, vil dette kort gøre det muligt for producenter og mobilnetværksudbydere at tilbyde deres kunder omfattende medieservices, da kunderne i stigende grad bruger telefonen som kamera, videoafspiller, spillekonsol og musikafspiller.

SanDisk vil gøre kortet tilgængeligt for større telefonproducenter og mobilnetværksudbydere. Dog vil det være et must for mobiltelefonproducenterne, at de opgraderer firmwaret i deres håndsæt – dette skal gøres, for at kortet understøttes af hukommelsesporten.

Kortet forventes frigivet til detailhandlen sidst på året, dog er prisen for kortet endnu uvist.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies