Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   3GSM: Sony Ericsson W950i - en 3G telefon

3GSM: Sony Ericsson W950i - en 3G telefon

Fra Sony Ericsson kommer nu endnu en model i Walkman-serien. W950i er en 3G telefon uden kamera. Den kommer butikkerne omkring tredje kvartal i år.

GB hukommelse, touchscreen og mulighed for trådløs stereolyd via Bluetooth. Det er nogle af hovedfinesserne i W950i.

Producenten beskriver den som ”ultra-tynd og ultra-elegant UMTS-telefon”.

“At knytte Walkman-varemærket med Sony Ericsson-telefonerne gav os megen opmærksomhed i 2005. Samtidig har vi solgt flere end 3 millioner Walkman-telefoner. Vore kunder har hurtigt vænnet sig til musik i mobiltelefonen, så der er ingen tvivl om, at det er et voksende marked,” fortæller Kenneth Møller, der er National Account Manager for Sony Ericsson i Danmark.

“W950i er vores sjette Walkman phone siden introduktionen og vores tredje Symbian-baserede. Det understreger fleksibiliteten af Symbian v9.1 og softwareplatformen UIQ 3.0, der giver en række muligheder for brugerne.

Music player’en i W950i har samme funktionalitet og lydkvalitet som en tilsvarende almindelig afspiller. Dens 4 GB store hukommelse kan rumme op til 4.000 sange. Et nyt grafisk interface på Walkman player’en gør det nemt at søge i det interne musikbibliotek efter sang, kunstner eller playliste – samt nu visuelt bladre gennem album covers på touchscreen’en.

Herudover er det muligt at høre lyden i stereo med trådløse hovedtelefoner, fordi W950i understøtter Bluetooth streaming i stereo. Således er Bluetooth Stereo Headset HBH-DS970 netop blevet præsenteret som tilbehør med stereolyd i høj kvalitet.

Omkring kameraet, så er W950i en 3G telefon uden kamera.

Flere specifikationer

- WALKMAN™ player
- Understøtter MP3, AAC, AAC+, E-AAC+, WAV og m4a
- 4 GB flash memory
- Op til 4.000 sange kan downloades fra operatørerne og gemmes som E-AAC+ filformat
- Touchscreen med album art support
- MP3 samt 40 polyphoniske ringtoner
- Grafisk equalizer og Mega Bass™
- Disc2Phone music management software
- Stereo headphones medfølger
- FM radio med RDS
- MusicDJ™
- Speakerphone
- Streaming Audio/Video
- Bluetooth™ stereo streaming support
- Java MIDP 2.0
- 2D- og 3D-gaming
- Spilletid for musik – 10 timer
- QVGA TFT 2,6’’ display, 262.000 farver
- Video playback, 30fps
- SMS, MMS og e-mail
- Genkendelse af håndskrift
- Touchscreen
- Fuldendelse af ord og autokorrektur
- Opera 8.0 Internet browser
- RSS Feeds
- Bluetooth™ 1.2
- Infrarød port
- USB 2.0 Mass storage, High speed (480 Mbps)
- USB-kabel medfølger
- Modem
- WAP 2.0 XHTML/HTML
- Dual Mode UMTS 2100 – GSM/GPRS 900/1800/1900
- Størrelse: 106 x 54 x 15 mm
- Vægt: 112 gram
- Taletid: Op til 2,5/7,5 timer (UMTS/GSM)
- Standby-tid: Op til 250/340 timer (UMTS/GSM)

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies