Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   4 millioner iPhones solgt i 2007

4 millioner iPhones solgt i 2007

Ny rapport spår kæmpesucces til iPhone. 60 procent bedre salg end Apple selv tør håbe på.

Ifølge en ny rapport fra Merrill Lynch forventes Apple, at have solgt 4 millioner iPhones allerede i 2007.

Startproduktionen estimeres ifølge rapporten til at være mellem 200.000 og 300.000 om måneden, hvilket til december vil være steget til en million månedligt.

Produktionen vil herefter stabilisere sig på en million om måneden, hvilket bringer tallet for 2008 op på 12 millioner iPhones. Samlet vil der derfor ved udgangen af 2008 være solgt 16 millioner iPhones, hvilket er 60 procent mere end de 10 millioner, som Apples administrerende direktør Steve Jobs tidligere har udtalt var målet.

Dette er i skarp kontrast til Forbes, der i en tidligere rapport har kaldt 10 millioner solgte iPhones ved udgangen af 2008 for et meget optimistisk bud. Ifølge Forbes vil prisen og operatør-eksklusiviteten forhindre iPhone i at få samme succes, som Apple oplevede med iPod’en.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies