Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   43 øre pr. minut hos M1

43 øre pr. minut hos M1

M1 følger nu efter konkurrenten CBB Mobil og sætter minutprisen endnu lavere. Også på SMS er M1 et lille hak billigere.

Mobilselskabet M1 har nu valgt at sænke deres minuttakst til 43 øre.

For kort tid tiden lancerede konkurrenten CBB Mobil en ny struktur hvor deres billigste minutpris kom ned på 44 øre. M1’s nye pris bevirker altså, at de har slået CBB med 1 øre.

- Det er den store kundetilgang, der gør det muligt for os at sænke prisen. I stedet for at bruge overskuddet på dyre forretningsrejser og dyre sponsorater, vil vi meget hellere bruge overskuddet til fordel for vores kunder, så vi kan give dem en god mobiloplevelse, siger Mads Peter Veiby fra M1.

Han håber naturligvis at takstnedsættelsen vil tiltrække endnu flere mobilkunder.

Det med småt

Det er kun på produktet ”pris-basker” at M1 er nede på 43 øre pr. minut. På deres to andre produkter ”regning” og ”tank op” er prisen henholdsvis 79 øre og 68 øre.

M1 "Pris-basker" kan sammenlignes med CBB Mobils ”CBB Minut”. Fælles for begge er, at afregningen sker pr. påbegyndt minut, og ikke som det ellers er normalt, pr. sekund. Det betyder, at taler du 1 minut og 1 sekund, så takseres du for to hele minutter.

Opkaldsafgiften er hos begge 50 øre. På SMS-beskeder er CBB Mobil dyrest. Deres pris er 19 øre, mens den hos M1 kun er 18 øre. MMS koster hos M1 1 krone pr. stk indtil udgangen af august, derefter er prisen 2 kroner. CBB's MMS-pris er 1,99 kr./stk.

M1 har i dag rundet 40.000 kunder. Ved årsskiftet 2005/2006 havde de 20.000 kunder. Læs mere om M1, klik her!

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies