4G: Hvad betyder det for dig?

Det nye 4G netværk betyder højere hastigheder på det mobile bredbånd, og når du er på nettet med mobilen. Men hvad kan man bruge det til, og hvornår kommer det?

4G: Hvad betyder det for dig?

Licenserne til det nye LTE/4G-netværk er netop blevet delt ud til teleselskaberne.

Det er alt sammen meget fint.

Men hvad kommer den nye teknologi til at betyde for den helt almindelige forbruger, og hvornår får vi glæde af det?

Det ser vi nærmere på i denne artikel.

LTE 4G nyt artikelfoto

Op med hastigheden

4G betyder primært højere hastigheder.

Når der sættes strøm på det nye mobilnet i Danmark, vil hastighederne være langt hurtigere end dem vi kender i dag. Under en testperiode har Telia registreret en praktisk hastighed på mellem 20 mbit/s og 80 mbit/s, hvilket også er den download-hastighed man som kunde i begyndelsen skal regne med

Men med tiden vil den praktiske hastighed nå helt op på mellem 120 og 150 mbit/s på det mobile bredbånd – det svarer reelt til mere end 10 gange den hastighed, vi har nu.

Ifølge tal fra IT- og Telestyrelsen har de fleste danske hjem i dag en fast forbindelse på over 4 mbit/s, men under 20 mbit/s.

blank, faktabokse, fuld bredde
FAKTA: Betegnelsen for for den nye teknologi er LTE, og bliver populært kaldt for 4G. Det er dog ikke den helt rigtige betegnelse.  LTE er fjerde generation af netværk, men hvor vi op til tredje generation skiftede teknologien fundamentalt ud, er der med LTE kun tale om en overbygning på det eksisterende 3G-net, og ikke et skift i den grundlæggende teknologi.

4G giver TV, spil og power på internettet

TDCs netdirektør Jess Julin Ibsen forklarer, at 4G for forbrugerne vil betyde, at man ikke vil opleve nogen forskel på den nethastighed vi i dag har i vores hjem, og den hastighed vi i fremtiden får på farten.

 – “Generelt kan vi sige, at forbrugeren vil få den sammen oplevelse med mobilt bredbånd via 4G, som man er vant til fra sin faste bredbåndsforbindelse ‘ud af væggen’. Det betyder også, at man kan se web-TV, spille actionspil, streame musik og TV osv.,” fortæller han.

Telias administerende direktør har tidligere givet nogle eksempler på, hvad hastigheden kommer til at betyde:

– “Hastighederne gør det muligt, at benytte onlinespil som World Of Warcraft og CounterStrike fuldt ud via den mobile dataforbindelse, samt se mobil-TV eller film i HD-kvalitet. Desuden vil det blive langt lettere at sende store filer, som f.eks. præsentationer over de mobile forbindelser”, siger Jesper Brøckner fra Telia til Mobilsiden.dk

Men det kræver, at der findes tjenester, som udbyder eksempelvis mobil-TV og film i HD-kvalitet. Og det er der ikke – endnu.

Klap hesten – teknikken lader vente på sig

Det lyder jo alt sammen meget godt, men virkeligheden er, at der kommer til at gå lang tid, før vi får glæde af de høje hastigheder på det nye net.

– “Teknologien er langt længere fremme end hardwaren. Vi mangler simpelthen nogle enheder på markedet, der kan administrere teknologien,” forklarer Morten Christiansen, der er direktør i teleselskabet 3.

Til det mobile bredbånd findes der allerede USB-dongler (dem man sætter ind i computeren for at komme på mobilt bredbåd, red.), der kan bruge 4G-nettet og formidle den høje hastighed – men de er mere end almindeligt dyre.

Omkring 2000 euro må man slippe for at få en 4G-baseret USB-dongle med hjem. Så der går noget tid, før de er nede i en fornuftig pris, hvor de kan blive allemandseje.

Mobilerne halter bagud i forvejen

I mobilerne går der endnu længere tid, før de er klar til at få det fulde udbytte af teknologien.

– “I topmodellerne i dag, som iPhone og HTC Desire, kan browseren kun downloade med 7,2 mbit/s, selvom vi egentlig tilbyder op til 21 mbit/s. Der er allerede et efterslæb, og der vil gå op til to til tre år, før telefonerne vil kunne udnytte hastigheden,” forklarer 3-direktør Morten Christiansen.

Og hvis du bor på landet, skal du nok ikke sætte næsen op efter, at kunne mangedoble din hastighed på nettet.

 – “Det er jo op til de enkelte teleselskaber, hvor bredt de vil rulle teknologien ud. Men umiddelbart bliver det primært et storbyfænomen.”

Nettet bliver for alvor mobilt

Når teknologien en gang er rullet ud, vil det altså betyde, at din lille dongle med mobilt bredbånd, som du kan have med i tasken, er langt hurtigere end den netforbindelse, der er hjemme i dit stik.

Forudsat at det er en ADSL-forbindelse, hvilket er det, de fleste har.

Dermed vil det mobile bredbånd klart overtage markedet, forudser Morten Christiansen fra 3.

– “Der vil ske et paradigmeskifte, hvor vi vil se, at internetforbruget flytter over på det mobile bredbånd. Hastigheden er altafgørende for, hvor meget man bruger nettet. Når det blir nemmere og hurtigere, så bruger man det mere og til flere ting,” mener han.

Samtidig mener han også, at flere vil gå på nettet med mobilen, og bruge det, som en helt naturlig ting, mere end de gør nu.

4G på 20 sekunder

Her er en kort opsummering af, hvad 4G vil betyde for dig.

1. Langt højere hastighed på mobilt bredbånd
2. 4G bliver hurtigere end mange nuværende faste netforbindelser
3. Nye muligheder for spil, TV og film i HD-kvalitet
4. Du vil gå oftere på nettet via mobilen og brugt mobilt net i længere tid
5. Du skal købe en ny mobil og ny USB-dongle til mobilt bredbånd
6. Du kommer til at vente – 12 – 18 måneder, før der findes 4G-dongles til mobilt bredbånd og 2 – 3 år, før man kan få mobiltelefoner med indbygget 4G.

Læs også:
– Lynhurtigt mobilnet bygges i Danmark
– Telia: 3G-udbygningen stoppes ikke af 4G

Mere til stoffet

Historien var ikke død. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 29/4/2010 blev historien fulgt op med nyheden; Micro SIM-kort kommer til Danmark til maj – Den finder du her. Se også seneste nyt om emnet ved at trykke her..