Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   4G LTE bliver et kæmpe problem for mobilproducenterne

4G LTE bliver et kæmpe problem for mobilproducenterne

Det bliver efter alt at dømme mere end almindeligt svært at producere mobiler, der virker på LTE-nettet. LTE bruger nemlig et utal af forskellige frekvenser.

I dag fungerer stort set alle smartphones på GSM/EDGE-båndet, så du kan ringe, sende SMS’er og bruge data på 2G, uanset hvor du er på planeten.

Med 3G er alting lidt mere kompliceret, primært på grund af Nord Amerika. Mens Europa og Asien bruger 2100 MHz båndet, og for nyligt er begyndt at udrulle 3G på 900 MHz, så bruger teleselskabet AT&T 850/1900 MHz og T-Mobile 1700/2100 MHz båndet i det nordlige Amerika.

Heldigvis kommer de fleste nye smartphone i forskellige variationer til de forskellige markeder, og det er endda lykkes Nokias ingeniører at lave modeller, der kan fungerer på alle 3G signaler, og skifte imellem dem.

Men med 4G LTE bliver situationen helt anderledes.

Et hav af forskellige frekvenser

Det bliver noget værre rod, mener analytikere hos Informa Telecoms & Media

Ifølge dem kommer Amerika til at bruge 700/2100 MHz båndet til 4G LTE, mens Europa vil bruge 800/2600 MHz, og Asien er så komplicerede, at der vil være variationer fra land til land, Afrika satser på 2100/2600 MHz til 4G LTE, og endelig vil Mellemøsten bruge 900/1800 MHz båndet.

Derudover har de europæiske operatører fået lov til at bruge det frekvensbånd de nu engang ejer, til at udrulle LTE på.
Li
ge nu er det dog ikke noget, som forbrugerne skal bekymre sig om. Der findes endnu ingen 4G LTE-mobiler i Europa og Asien, og i Amerika er modellerne stadig på et meget tidligt stadie, og indeholder to radio-chipsets, ét der fungerer på CDMA, og et andet, der fungerer på LTE, hvilket giver en meget begrænset batterilevetid.

Læs også:
Udkantsdækning hos 3 har lange udsigter 

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Bjarke Hansen 03-08-2011 15:45:16

Gad vide hvad sådanne for i løn for at komme med sådan en omgang vås.... Hvad med bare at kikke på fakta! Der bygges lte på 1800 og 2600 Mhz og 800 mhz vil formenligt komme senere. Derudover så virker samsung galaxy s2 da på alle de 3g bånd der snakkes om

0 0
Rene 03-08-2011 18:40:09

Jeg forstår ikke hvad du mener der er forkert?

0 0
Bjarke Hansen 04-08-2011 10:13:31

Der skrives at i Danmark bruger vi 800Mhz og 2600Mhz til LTE... Så vidt jeg ved er frekvensbåndet 800Mhz stadig ikke fastlagt. Men 1800Mhz bliver brugt til LTE. Telia i fuld gang.

0 0
Rene 05-08-2011 01:13:53

Er det oget du tror du ved eller noget du kan dokumentere?

0 0
Kim 03-08-2011 16:33:46

Der er jo ingen der har skrevet at f.eks. Samsung ikke virker på alle 3G bånd - bare at det, som med stort set alt andet, er noget der er udviklet af Nokia. Det er jo bla. det Apple nu langt om længe er gået med til at betale licens for.

0 0

Om brug af cookies