4×35 uenig med Click A Taxis anklager

Sagen mellem Click A Taxi og Taxa 4x35 fortsætter, dog mener Taxa 4x35, der er tale om en storm i et glas vand.

4×35 uenig med Click A Taxis anklager

Københavns største taxiselskab, 4×35, står uforstående over for Click A Taxis anklager, om at de skulle have brudt markedsføringsloven.

 – Click A Taxi varsler retssag mod Taxi-selskab

Der var tale om en service for kunderne og ikke et markedsføringstiltag. Sådan lyder det fra Taxa 4×35 selv.

Da samarbejdet mellem Taxa 4×35 og Click A Taxi fornylig ophørte valgte 4×35 altså, at sende en servicemeddelelse ud på SMS til deres kunder om, at de ikke længere kunne bestille deres vogne fra den populære taxi-applikation.

Click A Taxi anklager Taxa 4×35 for spam og brud på markedsføringsloven, hvilket taxa 4×35 ikke mener har hold i virkeligheden, men mener striden handler om hvem kunderne tilhører.

 – ”Vi har blot udsendt en servicemeddelelse via SMS til vores kunder, der tidligere har benyttet Click A Taxi som bestillings-platform. Click A Taxi leverer blot en app til markedet og driver ikke vognmandsforretning. Det er vores vogne, kunderne sætter sig ind i, og det er os, de betaler for turen. Derfor er det også os, der har kundeforholdet og ikke Click A Taxi, som de noget overraskende påstår,” siger Jacob Gulmann, administrerende direktør for TAXA 4×35, der samtidig understreger, at der kun er blevet sendt sms’er til de kunder, der har udført og haft en transaktion i TAXA 4×35’s vogne. Og ingen andre. Det har intet med spam eller ulovlig markedsføring at gøre. 

Taxa 4×35 håber, at der hurtigst muligt bliver lagt låg på sagen, som de anser for at være et storm i et glas vand.