Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   50 års-dag for Ericssons første mobil: Kiloene er raslet af

50 års-dag for Ericssons første mobil: Kiloene er raslet af

I dag er det 50 år siden, Ericssons første mobiltelefon så dagens lys. MTA var en krabat på 40 kilo, som var rigtig hip i slutningen af 50’erne.

I dag er det 50 år siden, Ericssons første mobiltelefon så dagens lys. MTA var en krabat på 40 kilo, som var rigtig hip i slutningen af 50’erne.
I dag er det 50 år siden, Ericssons første mobiltelefon så dagens lys. MTA var en krabat på 40 kilo, som var rigtig hip i slutningen af 50’erne.

Da MTA kom på markedet for 50 år siden, var den revolutionerende. Og det var de færreste, der havde råd til at anskaffe sig et eksemplar – kun et par hundrede abonnenter, som var læger og advokater, blev det til.

MTA var ikke ligefrem en mobiltelefon af den kaliber, man tog med sig i lommen. Med sine 40 kilo og store, firkantede facon skulle den nærmere transporteres på en trækvogn.

Da MTA blev lanceret, var der da heller ingen, der i sin vildeste fantasi kunne forestille sig, at monstrummet 50 år senere ville være barberet ned til den mini-størrelse, som mobiltelefoner har i dag. Dengang var det meningen, at MTA skulle installeres i bagagerummet af bilen, så man kunne foretage opkald fra forsædet.

Nok er der sket en del med størrelsen siden, men selv i 50érne var brugervenlighed noget, man lagde vægt på. MTA var nemlig ganske enkel at betjene. Ejerne af de 40 kilo tunge vidundere skulle blot ringe op, som de plejede, når de brugte en almindelig telefon med drejeskive.

Man må nok sige, at der er sket noget, siden MTA tog sit indtog på markedet. De 100 mobilejere er nu blevet til cirka 2,5 milliarder på verdensplan, og Ericsson er siden hen blevet til Sony Ericsson. Producentens første mobil på 40 kilo er nu blevet erstattet af små, fine modeller, som gennemsnitligt vejer omkring 120 gram. Og så kan de efterhånden en hel del mere end bare at ringe op.

Sony Ericssons fejrer ifølge PC World 50 årsdagen for MTA med en udstilling i Stockholm.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies