60 GB harddisk til mobilen

Mere hukommelse - en harddisk fra Seagate er måske løsningen. Desværre sælges den kun til mobilproducenter.

60 GB harddisk til mobilen

Harddiskproducenten Seagate giver dig nu mulighed for at få mere harddiskplads på din mobil.

Seagate er klar med en ekstern harddisk Seagate D.A.V.E. (Digital Audio Video Experience), der er en ekstern harddisk, som du kan bruge sammen med mobilen via Bluetooth.

Ifølge Seagate giver harddisken på hele 60 GB dig mulighed for at have optil 15.000 sange eller mere end 30.000 billeder med på farten.

Harddisken fylder ikke meget (6,5 x 9,5 x 1,8) og vejer kun 110 gram. Den har indbygget batteri – en enkelt opladning holder i otte timer.

D.A.V.E. kan også bruges til computeren, da den er udstyret med både Wi-Fi og USB 2,0.

Seagate sælger desværre ikke D.A.V.E. til forbrugerne. Den sælges kun til mobilproducenter.