Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   80 procent af iOS-apps er zombier

80 procent af iOS-apps er zombier

Firmaet Adjust mener, at apps, der er ekstra svære at finde, er zombier, og dem er der rigtig mange af

Der er ikke store chancer for at falde over en ny app, hvis den ikke dukker op på en liste, man kigger igennem, og den slags apps er der mange af. Firmaet Adjust har kaldt dem zombie apps, og det er 80 procent af alle apps i iOS App Store, der får zombieprædikatet.

Ifølge Adjust er en zombieapp en app, der ikke dukker op på en af App Stores 39171 toplister på mindst to ud af tre dage i løbet af en måned. Tankegangen bag definitionen er, at hvis ikke en app dukker op på en liste, så skal man søge specifikt efter den, og så bliver dens synlighed meget lille.

Læs også: Batteristørrelser på iPhone 6 angiveligt afsløret

I hele tal er det 953387 apps ud af samtlige 1197087 apps i App Store, og det giver mere præcist 79,6 procent.

Der bliver tilføjet op imod 60000 nye apps om måneden til App Store, og det kan også ses i tallene omkring disse zombieapps. Da Adjust i juni 2013 lavede samme undersøgelse, fandt de 'kun' 70 procent zombieapps.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Ole I. Christensen 11-07-2014 13:18:40

"Der bliver tilføjet omkring 60000 nye apps hver dag til App Store"
Ahh! Mon nu ikke der lige er røget et 0 for meget på her.. ;oP

2 0
René Buch 11-07-2014 13:48:12

Jeg vil strække mig til at sige 2 nuller for meget. Selv med 6000 om dagen ville app store vokse med 2.2 mill apps om året.

Med kun 600 om dagen er det omtrent 220.000 om året , og det er vist mere realistisk...

0 0
Mikkel Guldbjerg Jensen 11-07-2014 14:25:47

Hej Ole og René (hvis jeg har gættet det sidste tegn rigtigt :)

Tallet er selvfølgelig ikke for en dag, det er på en måned, og det er hermed rettet, tak for heads up :)

Venlig hilsen Mikkel - mobilsiden.dk

2 0

Om brug af cookies