Acer lancerer prisbillig tablet på MWC

Acer præsenterede søndag en ny prisbillig 16GB Android-tablet på Mobile World Congress.

Acer lancerer prisbillig tablet på MWC

Acer præsenterede ved CES i Las Vegas deres Iconia B1-A71 tablet, der er en Android-tablet med 1,2 GHz Mediatek processor og 8 GB hukommelse.

Nu er Acer igen på banen ved MWC i Barcelona, hvor firmaet præsenterer en opdateret udgave af B1, med 7 tommer skærm, 16GB hukommelse og Android Jelly Bean.

Den egentlige nyhed i Barcelona for Acer er dog kun den større hukommelse, skriver Engadget. Skærmen er den samme 1024 x 600, kameraet er det samme 0,3 megapixel og plasticindpakningen er også identisk.

Den nye Acer Iconia B1 bliver tilgængelig i Afrika, Europa og mellemøsten.

Enheden er opgivet til en vejledende pris på 139 Euro, hvilket direkte omsat i danske kroner bliver lidt over 1.000 kroner.

Kilde: Engadget