Advarsel: Nokia-lotteri eksisterer ikke

Nokia advarer mod trick-tyve, som udgiver sig for at være repræsentanter fra Nokia. Læs nærmere her.

Advarsel: Nokia-lotteri eksisterer ikke

De sidste to år, har Nokia gentagne gange haft problemer med trick-tyve, som udgiver sig for at være repræsentanter fra Nokia.

Derfor advarer Nokia endnu engang mod, at man svarer på disse emails eller sms-beskeder. Nokia-lotteriet eksisterer ikke og har aldrig gjort.

Sådan prøver trick-tyvene at franarre dig penge. Enten modtager du en email, som fortæller du er blevet specielt udvalgt til at modtage en stor pengepræmie, for at få denne skal du sende dine kontaktinformationer og omkring 5.000 kroner i administrationsomkostninger.

Det kan også være via en sms-besked, hvor de skriver du skal ringe eller sende dem en email med dine bank- eller kreditkortoplysninger.

Nokia beklager dette rigtig meget, og opfordrer dig til at dele dine oplevelser i kommentarfeltet herunder, hvis du er blevet kontaktet af trick-tyvene.