Ældre kan ikke finde ud af at SMS’e

Mange ældre finder det for svært at SMS'e til børnebørnene, det skal ny SMS-guide rette op på.

Ældre kan ikke finde ud af at SMS’e

Mobilproducenten Doro, der står bag simple mobiler, har nu lanceret en SMS-guide til den ældre generation.

En undersøgelse blandt 2.000 ældre, som analysebureauet Synovate har foretaget for Doro, viser nemlig, at kun hver tredje mellem 65-74 år bruger SMS-funktionen på deres mobiltelefon.

De syntes simpelthen, at det er for svært at skrive SMS’er på mobilen.

Ældre undgår SMS’er

Derfor har Doro nu lagt en gratis og brugervenlig SMS-guide ud på deres hjemmeside, der kan downloades som pdf.

– “Vi tror, at mange ældre personer undgår SMS’er, fordi de synes, det er for kompliceret. Tekstbeskeder er en simpel og sjov måde at holde kontakten med børn og ikke mindst børnebørn,” siger Camilla Nilsson, der er marketingmanager hos Doro.
     
Udover en SMS-guide tilbyder Doro også en meget simpel SMS-telefon, der er udstyret med en direkte SMS-tast på tastaturet, så man ikke skal ind og lede i menuen.

Læs også: 
Ældre mobiler: Her er mobilen til mormor
Ny simpel telefon til ældre

Eksempel på en ‘sms-venlig’ mobil fra Doro.