Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Afgående bestyrelsesformand: Nokias krise undervejs i ti år

Afgående bestyrelsesformand: Nokias krise undervejs i ti år

Analytiker mener, at Microsoft kan blive Nokias redning, hvis krisen fortsætter. Microsoft har ikke råd til at miste Nokia.

I et interview med den finske radiostation YLE, har Nokias afgående bestyrelsesformand, Jorma Ollila erkendt, at Nokias krise har været undervejs i mere end ti år. Firmaet har dog ikke været i stand til, at vende udviklingen.

Allerede sidst i 90’erne og i starten af 2000 var Nokia klar over, hvad deres styrke skulle være. De var blot ikke i stand til at føre planen ud i livet, skriver WMPoweruser.

Ollila siger, at Nokia så problemerne med Symbian, men erkender, at de ikke var i stand til, at finde en ny levedygtigt software-platform. Og det kan meget vel have været begyndelsen på Nokias nedtur.

Jorma Ollila mener dog stadig at Nokia kan vendes til en succes: ”men det vil blive en lang process, nærmest som et marathon,” siger han.

Analytiker mener Microsoft vil redde Nokia

Analytiker Sami Sarkamies fra Nordea mener, at såfremt Nokia havner i alvorlige økonomiske problemer, vil de blive reddet af Microsoft, der ikke har råd til at miste Nokia.

Microsoft har satset kraftigt på udbredelsen af Windows Phone gennem Nokias Lumia-telefoner.

Microsoft betaler allerede en milliard dollars om året til Nokia, for at benytte Windows Phone på Lumia-modellerne.

Jorma Ollilas afgang fra formandsposten kommer ikke som en overraskelse. Han meddelte allerede for et år siden, at han planlagde at stoppe på nuværende tidspunkt.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies