Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Aftale om udlandstelefoni i modvind

Aftale om udlandstelefoni i modvind

Allerede dagen efter EU-Parlamentet støttede op om EU-komissionens aftale om billigere udlandstelefoni, møder denne skarp modstand i offentligheden.

Torsdag tilkendegav EU-Parlamentet, at de støttede op om det forslag, som EU-komissionen havde udarbejdet. Denne aftale skal som sagt gøre det billigere for os forbrugere at telefonere, når vi er i udlandet - dog inden for de europæiske grænser.

Hidtil har det nemlig været kutyme for nogle teleselskaber, at de opkræver forbrugerne for store honorarer, mod at brugerne kan telefonere på deres net.

Den aftale, som er blevet forhandlet på plads, bliver kritiseret for stadigvæk i for høj grad at tage hensyn til teleindustrien. Kritikere mener nemlig, at forbrugerne på baggrund af den nye aftale stadig vil blive opkrævet alt for høje roaming-afgifter.

Et andet kritisabelt punkt, er at ”ældre” kunder, skal tilmelde sig, så de kan telefonere til billigere priser, hvorimod nye kunder automatisk får gavn af de sænkede priser, uden at skulle løfte en finger. ”Ældre” kunder skal enten ringe eller sms’e til deres teleskab for at blive tilgodeset. Men hvis de glemmer det, står de med rumpetten i vandskorpen.

Blandt kritikerne er blandt andet EU’s telekommissær Viviane Reding, der er af den mening, at man med denne tilmeldingsmåde ikke tilgodeser forbrugeren, som aftalen jo egentligt gik ud på.

Hvorfor lave en aftale, når den kun imødekommer et fåtal af forbrugere? Dette synes komplet uforståeligt for Viviane Reding, som i den forbindelse også påpeger, at teleskaberne kan tjene fedt på de kunder, som ikke lige tænker på at få tilmeldt sig denne nye ordning.

I maj måned bliver aftalen taget op til diskussion på en plenarsamling i EU-Parlamentet. Der skal man finde frem til, hvor meget minutprisen per opkald skal være, hvis man foretager opkald indenfor EU. Dette skal munde ud i, at de nye roaming-priser træder i kraft fra efterårsferien.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies