Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Amazon mister 170 millioner dollars på Fire Phone flop

Amazon mister 170 millioner dollars på Fire Phone flop

Det var er dyrt smartphone eventyr for Amazon med deres Fire Phone, hele 170 millioner dollars afskrives nu på den konto.

Vi har tidligere skrevet om Amazons Fire Phone og ikke mindst betegnet den som et lige så stort flop som Facebook-telefonen. Nu står det ganske klart at Amazons indtræden på smartphone markedet var en skidt oplevelse for dem.

Amazon har med deres opgørelse af tredje kvartal 2014, accepteret en massiv nedskrivning på 170 millioner dollars (cirka en milliard kroner) på grund af Fire Phones som ikke er blevet solgt. Det samlede driftsunderskud beløber sig til 544 millioner dollars, det største i Amazons historie.

Amazons Fire Phone startede som en eksklusiv aftale mellem Amazon og AT&T hvor den kostede 200 dollars med en kontrakt tilknyttet. Den havde nogle ganske sjove funktioner, eksempelvis at kunne identificere Amazons produkter rundt omkring i den rigtige verden. De nye funktioner var dog mere sjove end brugbare og telefonen blev hurtigt sat ned til 100 dollars.

Amazon er dog ikke bekymrede, i stedet for vil de formentlig hurtigt forsøge at glemme deres smartphone eventyr og gå julehandlen i møde med deres Kindle Voyage og Fire HD Kids Edition tablets

Kilde: Phandroid



Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies