Amerikanske soldater skal bruge Android

Både Android tablets og telefoner er på vej ud på slagmarken.

Amerikanske soldater skal bruge Android

Indenfor de seneste måneder er Android rykket nærmere slagmarken. Den amerikanske hær vil nemlig udstyre deres soldater med telefoner og tablets med Android styresystemet.

Apples iOS system er ellers meget populært i dele af den amerikanske hær, men valget som militært operativsystem er alligevel tilfaldet Android. Det skriver Cellular-news.

Michael McCarthy, hvis kryptiske titel er ”director of operations for the Army’s Brigade Modernization Command Mission Command Complex” fortæller, at soldaterne skal udstyres med Android telefoner, når det giver mening.

Telefonerne skal ikke bare være endnu en skinnende ting, der skal i rygsækken. Telefonerne skal give nye nyttige features til soldaterne i marken så som oversigt over slagmarken, oversættelsesfunktioner som man kan kommunikere med lokal befolkningen og intern kommunikation enheder imellem.

Den amerikanske begyndte at teste Android telefoner for to år siden, og i løbet af marts måned vil der også komme en Android tablet. Den amerikanske hær har sin eget ”Android Market”, hvorfra godkendte applikationer kan downloades.