Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   AMOLED display bejler til iPhone 6

AMOLED display bejler til iPhone 6

Ignis Innovation skaber AMOLED-display med højere opløsning end Retina Display.

Det lille, relativt ukendte Canadiske firma, Ignis Innovation, har skabt røre på nettet ved at offentliggøre, at de har skabt et AMOLED-display, der bruger en konventionel RGB matrix.

I teorien betyder det, at de kan have løst en række problemer normalt forbundet med TFT (Thin Film Transistor) backplanes.

Ignis Innovations AMOLED-skærm vil være i stand til at nå en pixel-tæthed på 330ppi, og dermed overgå de 326ppi, der er i iPhone 4/S' Retina Displays.

Derudover vil AMOLED-skærmen have bedre farvegengivelse (bl.a. vises farven sort ved at slukke for den pågældende pixel, hvilket giver ægte sort), bedre betragtningsvinkel, billigere produktionsomkostninger - og så bruger den også mindre end halvt så meget strøm som en konventionel skærm. Hvor kan jeg få en!?

Der er ikke offentliggjort, om der findes en optimal diagonal størrelse for skærmen, eller om teknologien er blevet adopteret af nogle af de store OEM'er - dog virker det usandsynligt, at denne teknologi finder vej til iPhone 5.

Rygterne siger, at Apple allerede er i gang med at bestille 4" skærme til den kommende iPhone... Hvilket er trist, for jeg kunne godt bruge en iPhone med dobbelt så lang batterilevetid.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Cebastian 01-12-2011 14:41:38

næsten antage, at det er i HD Opløsning, og hvis ppi er på 330, så bliver det en skærm på ca. 4,5" :) Og det er sku lidt for stort til Apple's smag tror jeg :)

0 0
Zeb 01-12-2011 23:03:45

Hr. Jobs har selv sagt at INGEN vil have en telefon me skærm større end 3,5" :P

0 0
Simon Iversen 01-12-2011 12:42:23

Har samsung ikke patent på AMOLED teknologien, eller hvad er grunden til, at de er de eneste producenter af denne slags skærme? Det jeg vil frem til er, at hvis denne type skærm bliver populær vil det så betyde at de skal betale licens for brug af teknologien til samsung?

0 0
Katron 03-12-2011 11:19:11

Apple er eneste producent der udelukkende bruger LCD displays i smartphones.

Alle andre producenter bruger amoled, i større eller mindre grad, specielt i de lidt dyrere telefoner.
Nu er jeg nokia mand, så ved at nokia begyndte at proppe amoled skærme på enkelte modeller, tilbage i 2008, og idag bruges amoled på alle symbian 3 baserede modeller, samt på N9. Nokia bruger en clearblack variant, som blev introducret på N8. Clearblack teknologien kommer til at gå igen i fremtidige Windows modeller.

0 0
Katron 03-12-2011 11:04:18

Du har delvist ret. Hele LED teknologien, incl OLED - Amoled o.s.v, består af over 5000 patenter, og mener at samsung selv har udviklet / købt sig til over halvdelen af disse patenter (Mener de har over 2600 af patenterne på verdensplan).
Hvor mange af dem der direkte omhandler amoled, ved jeg ikke.
Samsung producerer desuden over 1/4 af alle skærme, fremstillet under LED teknologien.

Kodak, phillips og GE har også mange patenter i LED teknologien, men samsung ligger inde med størsteparten.

0 0
Tommy 02-12-2011 10:36:10

jeg tror ikke de patent på amoled skærme, men de er meget glade for at bruge den (med god grund).
Min Nokia N9 har også amoled (en clear black variant) så Nokia har dem også, men om det er på licens af Samsung ved jeg ikke.
Samsung har dog patent på super amoled...

0 0

Om brug af cookies