Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Analyse: Billige mobiler hitter i Danmark

Analyse: Billige mobiler hitter i Danmark

De nye, dyre topmodeller får meget omtale og store reklame-kampagner, men størstedelen af danskerne vælger alligevel en billigere model, viser ny analyse.

Trods den store opmærksomhed omkring nye smartphones fra blandt andet Apple og Samsung er størstedelen af danskerne sparsommelige, når de køber ny mobil.

Det viser tal fra it-analysehuset IDC, skriver b.dk.

I gennemsnit bruger danskerne 2.200 kroner på en ny mobil. Apples iPhone tegner sig for godt 22 procent af det samlede danske marked, som ifølge IDC går for 4.750 kroner i snit og dermed trækker det det samlede gennemsnit godt op.

Den største gruppe af smartphone-køberne, som udgør 34 procent, lægger i gennemsnit 1.750 kroner.

En tredjedel af det samlede mobilsalg er de såkaldte 'dumbphones' i den lave ende af skalaen. Dem betaler danskerne i gennemsnit 600 kroner for.

Når disse mobiler skal skiftes ud, er der en god chance for, at smartphone-priserne i den simple ende af skalaen vil blive presset længere ned, lyder vurderingen fra analysechef Anders Elbak fra IDC.

- "De senere år har vi set, at gennemsnitspriserne på solgte smartphones var i stigning, fordi der blev solgt flere high-end-modeller. Men jeg gætter på, at den vil begynde at falde. Man skal huske, at halvdelen af danskerne har en dumbphone i lommen, og når de skal have ny, vil de efterspørge en billig smarpthone, ikke en dyr. Det vil presse priserne ned," siger Anders Elbak ifølge b.dk.

Du kan altid finde dagsaktuelle priser på den telefon du ønsker dig på Mobilpriser.dk

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies