Analyse: Windows-tablets stadig langt efter i 2017

Fem år er ikke nok til, at Windows kan komme i nærheden af Android og iOS på tablet-fronten. Microsoft bør ændre fokus, lyder det i analyse fra IDC.

Analyse: Windows-tablets stadig langt efter i 2017

Meget kan ske i gadget-branchen på fem år, men Microsoft skal ikke forvente, at Windows bliver en af de helt store tablet-spillere i løbet af den periode.

Sådan lyder prognosen fra analysehuset IDC, som er kommet med deres bud på udviklingen på tablet-markedet.

IDC forventer, at det samlede tablet-salg vil stige fra cirka 191 millioner i slutningen af 2013 til 350 millioner ved udgangen af 2017.

Windows vil æde markedsandele fra både iOS og Android, men det vil ikke blive et opsigtvækkende ryk, lyder analysen.

I løbet af 2013 forventes Windows at have erobret 4,7 procent af markedet. Ved overgangen fra 2017 til 2018 vil tallet være 10,1 procent.

Til den tid vil Android og iOS ifølge analysen stadig være dominerende i stor stil med henholdsvis 46 og 43,5 procent.

– “Microsofts beslutning om at sende to forskellige tablet-styresystemer, Windows 8 and Windows RT, på markedet har indtil videre kun givet dårlige resultater,” siger Tom Mainelli, Research Director inden for tablets hos IDC.

Han mener i stedet, at Microsoft og firmaets partnere burde fokusere på Windows 8.

– “Sådan et fokus kunne skabe bedre vækst i tablet-kategorien på den lange bane,” tilføjer Tom Mainelli.

Emnet følges op

Redaktionen har fulgt udviklingen og her er fortsættelsen på historien. mobilsiden gik videre med sagen. 5/3/2013 postede redaktionen en ny vinkel med nyheden; Ældre foretrækker tablets fremfor en PC – Forstættelsen i sagen kan læses her. Det sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.