Analytiker: AirPods vil følge med den kommende iPhone 8

Står det til analytikere fra analyseinstituttet Morgan, vil der følge et sæt trådløse AirPods-øretelefoner med den kommende iPhone 8.

Analytiker: AirPods vil følge med den kommende iPhone 8

Da Apple sidste år lancerede de trådløse Bluetooth-øretelefoner kaldet AirPods, var mange uforstående over, hvorfor Apple ikke inkluderede dem i iPhone 7, nu hvor jackstikket var forsvundet.

Noget tyder på, at det kan blive tilfældet i år med iPhone 8. Via oplysninger fra kinesiske leverandører mener analytikere fra det store analyseinstitut JPMorgan i hvert fald at vide, at Apple vil lokke med netop et sæt medfølgende AirPods ved køb af den kommende iPhone 8. Det skriver hjemmesiden MacRumors.

Læs også: iPhone 8 kan blive lanceret allerede i næste måned

Den klassiske 3,5 mm jack-port må derfor forventes at mangle igen, og Apple satser derfor fuldstændigt på trådløs lyd. Om det vil betyde en højere pris på iPhonen, er endnu ikke til at sige, men det er bestemt ikke utænkeligt. Apples AirPods er nemlig ikke helt billige. På Apples hjemmeside skal du således af med 1.379 kroner for et eksemplar.

I notatet fra analytikerne lyder det også, at der vil ske forbedringer på lydfronten, hvor højttaleren over skærmen, som bruges ved telefonopkald, skulle blive forbedret drastisk. Dertil lyder det også, at telefonen bliver vandtæt med en IP68-certificering. Til sammenligning har iPhone 7 en IP67-certificering, som gør den ‘stænk-, vand- og støvafvisende’, som Apple formulerer det.

Analyseinstituttet JPMorgen var sidste uge ude med en lidt bemærkelsesværdig forudsigelse. Firmaets amerikanske analytiker mener nemlig, at der er en stor sandsynlighed for, at iPhone 8 allerede bliver afsløret den 5. juni, hvor Apple netop har bekræftet, at der vil være en keynote.

Sagen videre

Fortællingen slutter ikke her. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 8/5/2017 rettede vi nyt fokus på sagen med en ny vinkel på Overblik: Nye fotos af iPhone 8, Microsofts nye satsninger og OnePlus NytKlik her for artiklen.. Se også de seneste nyheder om temaet her.