Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Analytiker: Apple fremskynder iPhone 8-produktionen

Analytiker: Apple fremskynder iPhone 8-produktionen

Apple er tidligt ude med fremstillingen af iPhone 8 mener markedsanalytiker.

Foto: Martinhajek.com

Apples iPhone 8 kan meget få en tyvstart i forhold til tidligere års septemberlanceringer. Det skriver markedsanalytiker John Donovan og Steve Mullane fra BlueFin Research Partners.

”Vi ser tidlige tegn på at Apple, er i færd med at fremskynde produktionen af den kommende iPhone-generation” lyder beskeden i et notat udarbejdet af de to markedseksperter. Det skriver cultofmac.com.

I analysen fremgår dog ikke, hvorvidt den tidlige produktion er ensbetydende med, at iPhone 8 får en tidligere debut end den sædvanlige introduktion i september.

At Apple indleder produktionen tidligere end ved forrige generationer, kan samtidig være et strategisk træk, der skal sikre, at Apple kan imødekomme en forhøjet efterspørgsel når iPhone 8 introduceres.

Donovan og Mullane vurderer i deres notat, at Apples iPhone 8 vil blive solgt i 122 millioner eksemplarer - en vurdering der er 10 procent højere end forrige måneds prognose.

Læs også:  Apple sætter ny rekord: 78,3 mio. iPhones solgt på et kvartal

En tidlig jubilæums-udgave?

Med iPhone 8 vil Apple have lejlighed til at markere 10 års jubilæet for iPhonen. Den allerførste iPhone fik salgsdebut den 29. juni 2007, og Apple kan derfor se sit snit til at bruge fødselsdatoen til at introducere en ny iPhone.

Det er dog mange år siden, at Apple sidst introducerede en ny iPhone i sommermånederne. Kalenderen skal bladres helt tilbage til 24. juni 2010, hvor iPhone 4 blev introduceret.

Læs også:  iPhone fylder 10 år - sådan startede sagaen

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies