Analytiker: Apple iPhone 8 får trådløs opladning

Mindst en af Apples kommende iPhones 8 får trådløs ladeteknologi ombord, oplyser Apple-analytiker.

Analytiker: Apple iPhone 8 får trådløs opladning

Apple er generelt ikke den store fan af kabler og ledninger, noget som iPhone 7 køberne kunne bemærke, med fjernelsen af jack-stikket til de kablede headsets.

Når Apple til næste efterår vil introducere 10-års jubilæumsudgaven af iPhone, vil den sandsynligvis også kunne klare sig uden lightning-kablet. I stedet vil opladningen kunne foregå trådløst, vurderer Apple-analytiker Ming-Chi Kuo fra investeringsselskabet KGI Securities. Det skriver 9to5mac.

Det bliver dog ikke alle iPhone 8-modeller der med sikkerhed vil få glæde af den trådløse teknologi. Ming-Chi Kuo noterer, at det kun bliver den rygtede ’all-glass’-model der vil leveres med en trådløs oplader, mens den vil være et tilkøb for de mindre eksklusive varianter.

Se også:  Apples iPhone 8 trues af skærmmangel

Det harmonerer med tidligere rygter, hvor andre kilder peger på, at iPhone 8 vil udkomme i tre versioner: to glasmodeller med et mere klassiskt iPhone-design, samt en mere avanceret model med buet OLED-display der går fra kant til kant.

Den eksklusive ’all-glass’ iPhone rygtes samtidig til at få et 5,8 tommer stort display, hvoraf 5,2 tommer vil være touch-følsom. Touch-ID knappen forventes også at være gemt under det særlige display.

Det er ikke første gang, at Apple benytter sig af trådløs ladeteknologi i deres enheder. Selskabets Watch-smartur blev født uden nogen form for ladeport dengang den fik debut i foråret 2015.

Læs også:  Avis: iPhone 8 kommer i en ny størrelse og OLED-udgave

Videre om temaet

Siden redaktionen publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden har bragt sagen videre. 21/11/2016 kom der nyt i sagen med nyheden om Apple erkender: der er defekte iPhones derude – Den kan læses her. Se også seneste nyt om tematikken ved at trykke her..