Analytiker: Apple lancerer 4″ iPhone i starten af 2016

En ny iPhone med en 4" stor - eller lille - skærm kommer på markedet tidligt i 2016. Det spår den velinformerede Apple-analytiker, Ming-Chi Kuo.

Analytiker: Apple lancerer 4″ iPhone i starten af 2016

Apple har ikke helt skrottet den – nu relativt lille – 4″ skærm, som tidligere er brugt i iPhone 5, 5s og 5c.

Sådan lyder det ifølge 9to5mac fra den respekterede analytiker, Ming-Chi Kuo, som før har ramt plet med sine mange forudsigelser om kommende Apple-produkter.

Læs også: Analytiker: iPhone sælger godt – Apple Watch lunkent

Helt konkret mener analytikeren at vide, at en 4″ ny iPhone vil se dagens lys i løbet af første halvdel af 2016. Den vil øjensynligt minde om en opgraderet iPhone 5s, og der er derfor ikke nødvendigvis tale om en efterfølger til iPhone 5c. Plastikdesignet droppes nemlig, og i stedet kommer en konstruktion i aluminium, som det ses med de øvrige iPhones.

Den nye 4″ iPhone vil også gøre brug af den allerede eksisterende og særdeles kraftige A9-processor, som iPhone 6s og 6s Plus debuterede. Der vil dog ikke være nogen 3D Touch-teknologi i skærmen at finde. Årsagen skulle være, at Apple vil opretholde en forskel mellem iPhonen på 4″ og de to 6s-topmodeller, lyder det.

Læs også: Analytiker tror på stylus med iPad Pro

Det forventede salg af en sådan lille iPhone ventes ifølge Ming-Chi Kuo at ligge i omegnen af 20-30 millioner eksemplarer ved udgangen af året. Til sammenligning forventede analytikere inden salget af iPhone 6s og 6s Plus, at Apple solgte mellem 12-13 millioner blot i den indledende weekend.

Om Ming-Chi Kuo får ret i sin forudsigelse, vil kun tiden vise. Med hans historik af rygter, der har vist sig at ramme plet, er der dog god grund til at tro på dette.

Sidste år forudsagde han hele Apples portefølje af produkter og detaljerne om disse med undtagelse af Apple TV. Hjemmesiden Cult of Mac har kigget hans rygter efter i sømmene, og hele 23 ud af 29 har vist sig at være korrekte.

Sagen videre

Historien lå ikke død så alt for længe. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 22/10/2015 gik vi videre med sagen om iOS 9.1 ude: Stor opdatering til iPhone og iPad – Den videre beretning kan læses her. Tjek også seneste nyt om emnet her..