Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Analytiker: Fastnettet lukker inden for fem år

Analytiker: Fastnettet lukker inden for fem år

Fastnet vil altid være den dyreste form for telefoni, mener en teleanalytiker, der forventer at hovedparten af fastnettelefonien næsten er lukket ned inden for fem år.

Grafisk fremstilling over udviklingen i antallet af talt minutter på fastnet i en periode fra andet halvår år 2000 til andet halvår år 2009.
Grafisk fremstilling over udviklingen i antallet af talt minutter på fastnet i en periode fra andet halvår år 2000 til andet halvår år 2009.

Fastnet-telefonen er døende. Sådan lyder påstande jævnligt fra teleanalytikere og noget tyder på, at de snart får ret.

Antallet af talte minutter i fastnettelefoner i Danmark, målt over en næsten ti-årig periode viser, at kurven er i nærmest lodret fald. Det får nu en teleanalytiker til igen at afsige dødsdommen over "stik-i-væg"-telefon.

- "Bedømt ud fra kurven vil det sidste minut i fastnettet blive opkoblet i 2013 eller 2014. Men det kommer sandsynligvis til at gå endnu hurtigere. Jeg forventer at fastnettet kommer under et endnu større pres end tilfældet er i dag. Særligt når store virksomheder omlægger fra fastnet til komplette mobilløsninger", siger teleanalytiker Torben Rune fra Netplan, der lever af at rådgive store virksomheder om teleløsninger.

Fastnet er altid for dyrt

Årsagen til at brugerne vender fastnettet ryggen er ifølge Torben Rune de stigende priser, billigere alternativer på mobiltelefoni samt internet-baserede tjenester.

Over de seneste år har TDC blandt andet ændret gebyrer og priser på fastnet - f.eks. omlagt fra sekund til minut-taksering. Den 1. oktober 2010 skete endnu en omlægning på privatmarkedet hvor en ny afregningsform med 1 krone pr. opkald og samtaler, så dagens lys.

 - "Omlægningerne på fastnet får prisen på fastnet til at stige for den almindelige forbruger. Mobiltelefoni kan altid gøres billigere end fastnet", siger Torben Rune.

Analytikeren forudser, at en række telefoncentraler inden for det næste års tid, slet ikke benyttes som egentlige "telefoncentraler", men som centraler for dataforbindelser som ADSL.

Læs også:
 - TDC giver kunstigt åndedræt til fastnettet
 - Mobilpriserne er faldet 70 % på ti år
 - Lyden i mobilen bliver krystal klar

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Jesper Søgaard 05-10-2010 11:33:24

Der går meget mere end 5 år før virksomhederne kommer af med fastnettet.

0 0

Om brug af cookies