Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Analytiker: Galaxy S IV må ikke skuffe

Analytiker: Galaxy S IV må ikke skuffe

NEW YORK: Galaxy S IV er altafgørende for Samsung. Det er ikke plads til skuffelser eller middelmådighed.

Samsung Galaxy S (Foto: Mobilsiden.dk)
Samsung Galaxy S (Foto: Mobilsiden.dk)

Markedet for smartphones er ubarmhjertigt og benhårdt. Den ene dag er du en succes. Den næste dag måske jobsøgende.

Gennem tiden har vi set dem komme og gå. Ericsson, Motorola, Nokia og HTC. Alle kæmper de hver deres kamp for at holde fast.

Samsung har siden 2010 redet på en bølge af succes. Der blev smil overbærerende af Samsung Galaxy S, men i dag er den koreanske virksomhed verdens største producent af smartphones. Deres Galaxy-tog har lagt dem alle bag sig.

Alvorlig lancering

Lanceringen i New York natten til fredag i denne uge, ligner udefra en kæmpe fest, men analytikere verden over holder vejret, og ledelsen i Samsung er umærket klar over, at det her er mere alvorligt, end det er en familiefest.

- ”Samsung Galaxy S IV er altafgørende for at Samsung kan fastholde deres salsmomentum i den dyre ende af markedet. Derfor er forventningerne til produktet meget høje,” siger Morten Imsgard, aktieanalytiker i Sydbank, til Mobilsiden.dk.

Samsung skal med andre ord præsentere et interessant produkt. Og det er vigtigt, at selskabet kan fastholde innovationsevnen. Galaxy S og S II kunne imponere på skærmen, S III på ny funktionalitet. Nu skal det vise sig, om koreanerne har flere skud i bøssen – og om de formår ikke at ramme ved siden af.

Måske Samsung Galaxy S IV (Foto: Samsung)
Måske Samsung Galaxy S IV (Foto: Samsung)

Ikke plads til middelmådighed

Alles øjne hviler på Samsung. Forventningerne er tårnhøje.

- ”Der er ikke plads til at Samsung skuffer med en middelmådig telefon, hvis de skal fastholde førerpositionen i Android-segmentet. Samsung Galaxy S IV er Samsungs ’iPhone’ og dermed er der ikke plads til en mislykket eller skuffende opdatering af Samsung Galaxy S III,” slutter Morten Imsgard fra Sydbank.

Natten til fredag klokken midnat afslører Samsung deres næste Galaxy for offentligheden. Mobilsiden.dk dækker det hele via artikler, web-TV og livechat.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies