Android 5.0 Jelly Bean på vej, i op imod fem Nexus enheder

Ifølge en ny rapport, så er Google på vej i en helt ny retning for at ændre på fragmenteringen i platformen, læs mere her.

Android 5.0 Jelly Bean på vej, i op imod fem Nexus enheder

Der er tidligere blevet skrevet om at den næste version af Android bliver version 5.0, og at navnet Jelly Bean vil være at finde på versionen.

Nu er Wall Street Journal (WSJ) kommet med en rapport der tyder på det samme, dog med den ændring at Android 5.0 ikke kun kommer på en enkelt Nexus enhed, som vi tidligere har set det med HTC’s Nexus One og Samsungs Nexus S og Galaxy Nexus.

Ifølge rapporten så vil Google nemlig lancere Android 5.0 på intet mindre end fem Nexus enheder, og det er endda fra fem forskellige producenter.

Men hvad formål har det lige? Ifølge WSJ så er det for at mindske fragmenteringen i Android platformen. Ved at levere den nyeste Android software til eksempelvis, de fem største Android producenter, og lade dem lave hver deres ”Nexus enhed”.

Derved vil hver producent have så meget erfaring med den nyeste version, at det vil være lettere for dem at reproducere softwaren over på deres egne enheder, med deres individuelle brugerflader.

Hvad mener i Google kan gøre for at mindske fragmenteringen i Android platformen, eller er der overhovedet et problem? Giv jeres mening i kommentarfeltet herunder.