Android apps og Play Store kommer til Chromebook

Google inviterer udviklere til at bringe deres Android apps ind til Chrome OS universet.

Android apps og Play Store kommer til Chromebook

Googles nyeste styresystem, Chrome OS, er pt. forbeholdt prisvenlige laptops. Styresystemet er ikke så veletableret som Windows og OS X, men det kan hurtigt ændre sig, for det får snart nogle nye salgsargumenter: over en million nye apps fra Android-verdenen.

Det er blevet rygtet mange gange før, at Google vil bringe Androids store app-katalog til Chromes undsætning, men indtil nu, har der intet lydt fra officielle kilder.

Under den i gangværende Google I/O udviklermesse, er der omsider nyt. Ved en af sessionerne diskuterer Google nu åbent om at bringe Androids Play Butik til Chrome OS:
”Vi offentliggør i dag, at vi sammenbringer verdens bedste mobile Android-apps sammen med verdens bedste browser, Chrome,” lyder det i invitationen til sessionen, hvor udviklere inviteres til at tage del i udviklingen og lære hvordan apps tilpasses bedst muligt til begge platforme.

Se også: Alle Android-apps kommer snart til Chromebook-computere

Chrome og Android rykker stadigt tættere sammen

En anden rygtet sammenslutning, nemlig foreningen af Chrome OS og Android, er derfor tættere på at blive en realitet.

Googles integration af Android til mobile web-apps i form af de nyligt annoncerede ’Instant apps’ viser også, at Google rykker deres kernetjenester Chrome og Android stadigt tættere sammen.

Læs også: Asus Chromebook C202 – en stødsikker laptop til de små