Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Android-chef: Færre opdateringer fremover

Android-chef: Færre opdateringer fremover

Hastigheden for opdateringer af Googles styresystem til mobiler, Android, sættes nu ned, siger Google-chef.

Andy Rubin, Vice President Google
Andy Rubin, Vice President Google

Siden lanceringen af Google Android er der jævnligt blevet udsendt opdateringer til systemet, men sådan skal man ikke forvente det bliver fremover. Det fortæller chefen for Google Android til Silicon Valley Mercury News.

Andy Rubin, Vice President i Google siger, at opdateringerne indtil nu er kommet med cirka et halvt års mellemrum. Fremadrettet forventer han, at der kun vil komme opdateringer én gang om året.

Årsagen er, at udviklerne og mobilproducenterne skal bruge forholdsvist lang tid på at tilpasse de enkelte Android-versioner, så de fungerer på mobilerne og den aktuelle hardware.

Oveni dette kommer, at udviklere af applikationer hele tiden skal bekymre sig om deres spil eller program, vil fungere på den nyeste Android-version.

Ved at udsende større opdateringer én gang om året, mener Google, at give udviklerne mere ro, som i sidste ende bliver til fordel for kunderne. Mobilproducenter og teleselskaber vil dermed også få bedre mulighed for at følge med, når nye versioner kommer mere sjældent.

Læs også:
 - Google frasiger sig ansvaret for ROM-updates
 - Forvirring om Froyo opdatering til HTC Desire

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Michael Fallwickl 03-06-2010 10:46:27

Så må vi da bare håbe at HTC kan nosse sig sammen til at lave opdateringerne. Især Heroen halter meget bagefter.

0 0
André Sørensen 03-06-2010 17:42:19

en af mine venner har haft skrevet til HTC omkring heros updatering og han fik afvide den kom i juli

0 0
Mobilsiden.dk 03-06-2010 22:00:03

Hej André... Det lyder spændende.
Desværre kan denne dato ikke tages til indtægt som "fakta", da det din ven har fået at vide, ikke er en officiel udmelding.

Læs evt. afsnittet "hvornår er noget officielt" her: http://www.mobilsiden.dk/index.php?aId=11634

0 0
Bøndergaard 03-06-2010 10:57:23

Det kunne da være fedt hvis de lige kunne følge med bare de sidste par stykker der har været...
Men kan være de bedre kan overskue det ud i fremtiden, hvis der kun kommer en om året :)

0 0

Om brug af cookies