Android: Dit batteri lyver måske

Har du været inde og rode i din Android-smartphones ROM, kan batteriindikatoren meget vel give forkerte oplysninger.

Android: Dit batteri lyver måske

Mange Android-brugere har rapporteret om, at deres smartphone bliver tappet for strøm meget hurtigt. Det skriver Pocketnow.com, som samtidig forklarer en mulig grund.

Har man været inde og foretage en flash af ROM’en, kan det nemlig have påvirket hvordan batteriets tilstand opfanges af styresystemet.

Hvis man har flashet ROM’en mens batteriet har været på 50 procent, vil systemet nemlig tro, at 100 procent opladet kun er de 50 procent.

Når de 50 procent, som telefonen tror er 100 procent, er blevet brugt, vil telefonen lukke ned for, at undgå tab af data.

Problemet kan løses ved at reboote telefonen, fuldt opladet, i “recovery tilstand”.

Det skal dog siges, at en anden årsag til de korte batteritider, kan være at man bare er stor-forbruger.