Android: Gingerbread mister terræn

Tidligere har det været de gamle versioner af Android, som var i flest aktive enheder, men nu tager Android 4.0+ fra.

Android: Gingerbread mister terræn

Sidste måned, da opgørelsen fra Android Developers var klar, stod det klart at Android 4.0+ versionerne var i gang med at indhente Android 2.3 Gingerbread, som igennem meget lang tid har været den mest benyttede Android-version – målt på aktive Android-enheder.

 – Android 4.0+ indhenter Gingerbread

Men denne måned ser det noget anderledes ud, nu ser det for alvor ud til, at der er ved at ske lidt med Android 4.0+ versionerne. Antallet af aktive enheder med Gingerbread installeret er nu nede på 39,8 procent, mens det samlede antal af telefoner med Android 4.0+ nu er på hele 54,3 procent. Ice Cream Sandwich har 29,3 procent, mens Jelly Bean 4.1 og 4.2 er på henholdsvis 23,0 og 2,0 procent af enhederne. Du kan læse nærmere om opgørelsen på Android Developers.

Den nyeste opgørelse er lavet i en 14 dages periode med sidste dag den 2. april – er der versioner, som har mindre end 0,1 procent af besøgene så vises disse ikke.